Fogh erkender fejl i tre krige som blev definerende

Der er noget at komme efter i Anders Fogh Rasmussens nye bog "At Turde", hvor han beskriver sin tid i toppolitik og blandt andet kommer ind på sine største fejl.

Det var blandt andet en fejl, at man ikke gjorde mere for at sikre freden i Afghanistan, Irak og Libyen, hvor Fogh som Venstres daværende statsminister og siden generalsekretær i Nato spillede en nøglerolle.

- Når man griber ind, så skal man huske, at man kan ikke løse alle problemer militært. Der er en nødvendig politisk opfølgning, og den skal være langt, langt bedre forberedt end det, vi har set i fortiden, siger han i et interview.

Krigene blev definerende for Foghs eftermæle og Danmark, som for første gang i nyere tid deltog i offensive krigshandlinger.

Fogh peger særligt på, at den manglende plan for genopbygning af landene var et decideret svigt og har efterladt dem i ruiner.

Ansvaret i de to krige, som blev indledt i 2001 og 2003, var de skiftende koalitioners - herunder Danmarks. I bombardementerne af Libyen i 2011 var det FN's.

Han fastholder, at krigen i Irak var lovlig, hvilket fortsat diskuteres i dag, da der ikke var et nyt mandat fra FN om at gå i krig.

I sin bog skriver han i anden sammenhæng, at det er rigtigt at gribe ind mod diktaturstater, og at det kan være "berettiget uden FN-mandat".

Problemet med FN er, at de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet har hver deres geopolitiske interesser og kan blokere for beslutninger. Det ser man for eksempel med Rusland, som har angrebet Ukraine og er fast medlem, påpeger Fogh.

- Meget af den der diskussion er det rene hykleri og rent politisk præget. Men der er ikke tvivl i mit sind om, at krigen var lovlig, og krigen var berettiget, fordi du skal huske, at det ikke at handle ville også have konsekvenser, siger han.

Han mener overordnet, at Irak er et bedre sted, efter at præsident Saddam Hussein blev afsat, selv om der fortsat er problemer.

Det gælder eksempelvis med sikkerheden, Irans voksende indflydelse og Islamisk Stats opkomst som følge af magtens tomrum. Men leveforholdene er bedre, mener han.

- Problemerne opstod i den efterfølgende politiske opfølgning af den militære aktion, så der blev klart begået fejl. Men jeg mener, at militæroperationen var berettiget, siger han.

I Irak blev det irakiske militær opløst, og regimetro medarbejdere i den offentlige sektor blev fyret. Det betød, at sikkerheden var dårlig, og en del af dem, der blev smidt på gaden, blev en del af den militante bevægelse Islamisk Stat.

Den daværende VK-regering modtog vurderinger om Irak fra blandt andet Forsvarets Efterretningstjeneste, der forudså, at en krig kunne udløse terror og kræve langvarig involvering.

Det blev dog aldrig delt med Folketinget, hvilket kom frem, da en uvildig udredning udkom i 2019. Dengang sagde Fogh, at enhver kunne regne ud, at det ville blive konsekvensen.

Fogh medgiver, at det har haft store konsekvenser at gribe ind i de tre lande, hvor eksempelvis operationen i Libyen har medført stor ustabilitet i regionen og ført til store flygtninge- og migrantstrømme mod Europa.

Danmark deltog i Irak-krigen med det smallest mulige flertal og uden opbakning fra FN eller Nato.

Omvendt mener Fogh, at det er nemt at kritisere dem, der handler, hvorimod konsekvenserne ved ikke at gøre noget kan være større.

Han fremhæver Syrien, hvor borgerkrigen varede i 13 år, kostede en halv million livet og drev halvdelen af befolkningen på flugt.

- Det er sket, fordi ingen ville gribe ind oven på Afghanistan, Irak og Libyen. Sandheden er, at det har kostet mange flere menneskeliv og sendt mange flere på flugt end de andre krige tilsammen, siger han.

Derfor mener Fogh, at man aldrig skal udelukke at gribe ind, og at krigen i Irak og Syrien er hvert sit eksempel på, hvordan fejl kan blive begået på forskellige planer.

Spørger man til, hvordan han har det med det i dag, svarer han, at det er derfor, han har skrevet sin bog.

- Opvoksende generationer skal lære af de fejl, der blev begået, for at undgå at begå de fejl en gang til i fremtiden, hvis det skulle blive aktuelt at gribe ind et eller andet sted, siger han.

/ritzau/