Forsker efterlyser god grund til lømmellov

Regeringen har ingen gode grunde til at stramme loven og give politiet større beføjelser inden klimatopmødet i december i København.

Faktisk har politiet i forvejen en del redskaber til at hindre uroligheder og gribe ind over for potentielle ballademagere. Der er bare ingen, som har undersøgt, hvor godt eller dårligt den nuværende lovgivning virker. Det vurderer historiker og ph.d. studerende René Karpantschof fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

- Politiet har masser af muligheder, og normalt vil man ændre loven ud fra et sagligt belæg. Ikke mindst når det - som her - handler om at gribe ind i borgernes rettigheder, siger han.

Regeringen er klar til at stramme lovgivningen og ikke mindst straffen for at deltage i demonstrationer, der kan udvikle sig til uroligheder.

René Karpantschof er selv tidligere bz'er og har i årevis fulgt forskellige protestbevægelser tæt. Derfor undrer han sig over, at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti er klar til at give politiet skrappere midler som eksempelvis en femdobling af bødestraffen og en fordobling, så aktivister kan blive tilbageholdt i op til 12 timer.

- Vi har i de senere år set, at de fleste demonstranter har nedtrappet. Også de mere radikale. Det handler mere om civil ulydighed. Faktisk er det efterhånden sådan, at ret fredelige demonstranter i dag kan blive straffet langt hårdere end de bz'ere, der i 1980'erne deltog i deciderede gadekampe, siger René Karpantschof.

Han vurderer, at nye stramninger ikke vil få aktivisterne til at ændre planer for, hvad de vil gøre, når det stort anlagte klimatopmøde går i gang til december.

/ritzau/