Grønlænderne sendes til valg efter stormvejr om selvstændighed

Om lige under fem uger går de grønlandske vælgere til valg, og et emne ventes at dominere den valgkamp, der blev skudt i gang med regeringschef Múte B. Egedes valgudskrivelse tirsdag aften: selvstændighed.

Spørgsmålet om selvstændighed har valg efter valg været et bagtæppe for den politiske debat i Grønland, fortæller Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Men denne gang er noget forandret. USA's præsident, Donald Trump, har fået øjnene op for Grønland. Og det betyder, at man i Nuuk ikke bare kan mærke Danmarks, men hele verdens opmærksomhed.

- Der er klart en større erkendelse af, at man skal tænke over, hvilken relation Grønland ønsker i forhold til USA. Men også, at hvis landet skal have selvstændighed inden for en vis tidshorisont, så bliver der nok stadig brug for en form for bloktilskud eller subsidier, siger Ulrik Pram Gad.

Han forventer, at de grønlandske politikere i denne valgkamp vil skulle svare mere præcist end tidligere på, hvordan Grønland skal drives, og hvordan landet skal forholde sig til omverdenen efter en eventuel løsrivelse fra Danmark.

- Jo klarere det bliver, jo tryggere vil vælgerne være ved faktisk at stemme ja til selvstændighed en dag, siger Ulrik Pram Gad.

Najaaraq Demant-Poort, der er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Grønlands Universitet, fortæller, at ønsket om grønlandsk selvstændighed hos vælgere og partier spænder bredt.

Fra dem, der ønsker en selvstændig statslignende enhed, der indgår associeringsaftaler med andre lande, til dem, der ikke ønsker en decideret løsrivelse, men nærmere mere ligestilling inden for rigsfællesskabet.

- Der er jo ingen politikere, der forestiller sig, at Grønland ikke skal have samarbejdsaftaler og alliancer. Det er meget vigtigt at slå fast.

- Men der er stor forskel på, hvor man ønsker at rette samarbejdsaftalerne hen. Og der er stor forskel på, i hvilket tempo man ønsker, at selvstændigheden skal opnås, forklarer Najaaraq Demant-Poort.

Hun forventer, at regeringschef Múte B. Egede og hans parti, Inuit Ataqatigiit (IA), vil kunne mærke en vis opbakning, fordi han har holdt sammen på regeringen og befolkningen under det politiske stormvejr, som Grønland blev centrum for, da Donald Trump ytrede ønske om at overtage landet.

Hun tror dog også, at debatten om selvstændighed kan få nogle vælgere til at trække ud til partier som Atassut og Naleraq, der ligger i hver sin ende af selvstændighedsspektret.

Det er et gæt, for der er endnu ikke offentliggjort meningsmålinger.

Selvstændighed er langtfra det eneste store tema, der ventes at fylde de politiske debatter frem mod 11. marts, hvor de grønlandske vælgere skal finde 31 medlemmer af Grønlands parlament, Inatsisartut.

Både Ulrik Pram Gad og Najaaraq Demant-Poort nævner Grønlands fiskeri som et af de største politiske emner.

Noget andet, der ventes at optage både vælgere og politikere, er spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at turismen i Grønland er bæredygtig.

For hvordan skal Grønland håndtere en voksende strøm af turister, som formentlig følger med nye direkte flyruter til Grønland fra Danmark og USA?

Dertil kommer problemer med boligmangel og udfordringer med at sikre pleje og behandling til store årgange fra 1950'erne og 60'erne, som i disse år går på pension og får brug for hjælp fra de yngre og mindre generationer.

En mulig reform af kommunestrukturen i Grønland og klassiske velfærdsproblemer som mangel på læger på hospitalerne og mangel på ressourcer i folkeskolen ventes også at trække overskrifter.

/ritzau/

Tiden er kommet til, at Grønland klipper det rødbedefarvede pas over