Grønland er træt af de økonomiske argumenter mod mere autonomi

Forholdet mellem Grønland og Danmark er ikke ligeværdigt.

Når formanden for den grønlandske regering, Múte B. Egede, lufter sin utilfredshed med den manglende selvbestemmelse, bliver han mødt af, hvad han betragter som nedladende argumenter:

Loven og den økonomiske hjælp, Danmark sender mod nord.

- Grundlovskortet kommer frem, og en gang imellem er det den økonomiske del.

- Det er jo ikke en konstruktiv måde at samarbejde på.

Udtalelserne faldt fra Múte B. Egede på et pressemøde fredag eftermiddag i Statsministeriets spejlsal.

Her har formanden for den grønlandske regering været til rigsmøde i rigsfællesskabet med den danske statsminister Mette Frederiksen (S) og den færøske lagmand Aksel V. Johannesen.

Mødet falder efter en tumultarisk tid, hvor USA's kommende præsident, Donald Trump, har krævet ejerskab over Grønland, hvorpå hans søn rejste på besøg i Nuuk.

De storpolitiske bevægelser sker samtidig med, at Múte B. Egede har øget snakken om selvstændighed fra Danmark og rigsfællesskabet.

I sin nytårstale nævnte formanden for den grønlandske regering, at tiden var inde til at bryde fri af kolonihistoriens lænker.

Fredag aften fremhævede Múte B. Egede eksempler på, hvorfor Danmark og Rigsfællesskabet ikke altid har skabt de mest ligeværdige betingelser for Grønland.

Et eksempel er, at landet har brugt 15 år på at kæmpe om, at rigsfællesskabets arktiske ambassadør rent faktisk skal være fra Grønland, fortalte han.

Det er godt nok endt sådan nu – men først efter en lang kamp med det danske udenrigs- og statsministerie.

- Det er sådan nogle ting, der skaber frustration. Det er sådan nogle ting, der bunder i, at man føler, at der ikke er ligeværdighed, sagde han.

Múte B. Egede oplever det som svært at argumentere imod det danske system i en sådan sag, fordi han bliver mødt med de juridiske argumenter om Danmarks styre.

Også argumentet om, at Danmark betaler milliarder i bloktilskud hvert år til Grønland, trætter Múte B. Egede.

Netop økonomien er dog en helt central del af forudsætningerne for selvstændighed fra rigsfællesskabet.

Det oplevede Grønlands ligesindede på Færøerne i år 2000.

Den færøske befolkning var så utilfreds med den danske håndtering af en økonomisk krise på Færøerne, at selvstændighedsbevægelsen fik et massivt momentum.

Det gik så vidt, at den færøske delegation sad i realitetsforhandlinger i Statsministeriet over for den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Blandt de færøske embedsfolk var Sjudur Skaale, der i dag er folketingsmedlem for det færøske parti Javnaðarflokkurin.

Økonomien blev i dette tilfælde en afgørende stopklods for drømmene om selvstændighed.

Han beskriver Færøernes tilgang som "uendeligt naivt".

- Det var et chok, at man kom fra de store taler om national identitet, historiske forhold og ideologiske drømme om fremtiden ind til forhandlingsbordet i Egetræsværelset i Statsministeriet, og så er det bare de hårde fakta, der styrer det, siger han.

Færingerne ville have, at det danske økonomiske tilskud til øgruppen skulle udfases over 15 år.

Poul Nyrup Rasmussen stod fast på at trappe støtten ud på fire år.

Det ville gå hårdt ud over det løfte, den færøske regering havde givet befolkningen om, at man kunne opnå selvstændighed uden en lavere levestandard.

- Det var et reality check, der var meget massivt, siger Sjudur Skaale.

Sjudur Skaale understreger, at det ikke tilkommer ham at sige, hvad grønlænderne skal gøre.

Men han mener, at det kan være gavnligt at se på erfaringerne fra 25 år siden.

Færøerne har i hans optik opnået langt mere selvstændighed som en del af Rigsfællesskabet ved at være samarbejdende frem for konfrontatoriske.

- Det har været gavnligt, at man lagde den meget flammende retorik til side og gav sig i kast med at bygge huset sten efter sten. Det har ført os længere.

Fredag aften var Múte B. Egede klar til at fortsætte snakken om grønlandsk selvstændighed længe endnu.

- Status quo er ikke en mulighed. Lad os diskutere og lad os tegne vores fremtid.

- Det er sådan, en nation bygges op.

/ritzau/

Meningsmåling viser klare tal: Fuld selvstændighed til Grønland har kun ringe opbakning