Højesteret afgør Lissabonsag i januar

Højesteret afgør den 11. januar, om 28 danskere har retlig interesse i at sagsøge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for grundlovsbrud, fordi Folketinget i 2008 vedtog Lissabon-traktaten uden en folkeafstemning.

Tirsdag optog Højesteret sagen til dom efter to dages procedure af sagsøgernes advokater, Karen Dyekjær og professor, dr.jur. Ole Krarup, samt Løkkes advokat Peter Biering fra Kammeradvokaten.

Højesteret bør ifølge sagsøgernes advokater lade dem føre sagen ligesom i august 1996, da Højesteret gav 12 danskere lov til at sagsøge daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for grundlovsbrud ved Maastricht-traktaten.

Dengang mente Højesteret, at sagsøgerne ikke som hidtil skulle have en konkret og aktuel interesse i retssagens udfald, fordi Maastricht-traktaten generelt havde indgribende betydning for den danske befolkning, siger Karen Dyekjær.

- Når man havde en retlig interesse i Maastricht-sagen, hvorfor har man det så ikke her? I Lissabon-traktatten har man lavet en meget betydningsfuld ændring af hele strukturen. EU-Parlamentet har fået betydningsfuld magt, så man i virkeligheden har lavet systemet om til et to-kammersystem, siger hun.

Da sagsøgerne ikke har fri proces som ved Østre Landsret, søger de gennem "Folkeafstemningskomité 2010" indtil nytår at indsamle en halv million kroner blandt andet for at betale Karen Dyekjærs salær. Sagsøgerne har langt fra nået målet, oplyser deres repræsentant, fhv. sognepræst Helge Rørtoft-Madsen.

I 1998 frifandt 11 højesteretsdommere enstemmigt Nyrup for grundlovsbrud i forbindelse med Maastricht-traktaten. Forskellen er, at Lissabon-traktaten er den hidtil mest vidtgående traktat i EU, mener Ole Krarup.

- Grundlovens §20 (om at overdrage suverænitet) vil i dette tilfælde kræve en folkeafstemning, siger han.

/ritzau/