I uforudsigelig tid stemmer grønlændere til uforudsigeligt valg
Valgplakater præger i disse dage bybilledet i Grønlands hovedstad, Nuuk, inden borgerne går til valg tirsdag. Her ses valgplakater fra partierne Siumut og Naleraq. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Midt i debat om Grønland og Danmarks forhold med amerikansk interesse lurende i baggrunden, går grønlænderne tirsdag til stemmeurnerne til uforudsigeligt valg.
Ritzau RitzauUlrik Rohde Sørensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Grønland står midt i en "alvorlig tid". En tid, som grønlænderne "aldrig har oplevet i vores land".
Med de ord udskrev regeringschef Múte B. Egede i begyndelsen af februar valg til Grønlands parlament, Inatsisartut.
Efter godt fem ugers valgkamp skal 40.482 stemmeberettigede vælgere tirsdag til valgurnerne for at sammensætte et nyt Inatsisartut.
Få her et overblik over det grønlandske valg og optakten dertil:
* Har USA og Donald Trump påvirket valgkampen?
Annonce
Siden december har USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange sagt, at USA ønsker kontrol over Grønland.
Men både grønlandske politikere og vælgere har klart slået fast, at Grønland ikke er til salg, og at de ikke ser en fremtid som en del af USA.
Múte B. Egede (IA) skal ved valget til Grønlands parlament 11. marts forsøge at bevare magten. Han er i dag regeringschef i Grønlands regering. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den amerikanske interesse har dog skabt politisk momentum for Grønland i forholdet til Danmark, vurderer Maria Ackrén, der er professor ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, i Nuuk.
Det gælder på spørgsmålet om selvstændighed.
- Vi er kommet et trin nærmere helt klart. Man kan sige, at det lidt er Trumps fortjeneste, siger Maria Ackrén.
Rasmus Leander Nielsen, lektor og centerleder for Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Grønlands Universitet, ser det på en lidt anden måde.
Han vurderer, at grønlandsk samarbejde med USA havde fyldt mere i valgkampen, hvis ikke Trump-administrationen havde udtrykt ønske om decideret overtagelse.
- Det har fået en mærkværdig indflydelse på valgkampen, at forholdet til USA er kommet til at foregå på en helt anden og noget mere anspændt facon, siger Rasmus Leander Nielsen.
* Kommer selvstændighedsspørgsmålet så til at afgøre valget?
Både Rasmus Leander Nielsen og Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), påpegede ved seneste valg i 2021, at grønlandsk selvstændighed fylder mere i Danmark end i Grønland.
Annonce
Det er i stedet interne grønlandske forhold som sundhed, uddannelse og fiskeri, der afgør valgene. I 2021 var det særligt spørgsmålet om en uranmine.
- Men denne gang ved jeg ikke, om det ender med at blive rigtigt, siger Ulrik Pram Gad og nævner de danske mediers massive fokus på spørgsmålet om selvstændighed, der kan vise et mere polariseret billede end det reelle politiske spektrum i Nuuk.
Rasmus Leander Nielsen kalder selvstændighedsspørgsmålet en gammel traver, der altid dukker op i valgkampe.
Men størstedelen af de grønlandske partier er enige om, at de gerne vil have et selvstændigt Grønland i fremtiden.
Rasmus Leander Nielsen har i denne valgkamp set et pres mellem de nære spørgsmål og de større som rigsfællesskabet.
Derfor er han heller ikke sikker på, at den normale analyse af, at der i Danmark er for meget fokus på selvstændighed, i forhold til hvor meget det reelt fylder, når der skal stemmes, holder.
Efter at have fulgt valgdebatter har Maria Ackrén også svært ved at pege på et valgtema, der har stukket særligt ud denne gang.
* Kan Múte B. Egede bevare magten?
Den nuværende regeringschef står stærkt til igen at få serveretten, når en koalition skal dannes efter valget, vurderer forskerne.
Rasmus Leander Nielsen har særligt set regeringschefen træde i karakter de seneste tre måneder efter den amerikanske interesse.
Annonce
- Han har fået en del credit for at gå ud og håndtere Trump-spørgsmålet og forholdet til Danmark relativ godt.
Múte B. Egede kan ligefrem få et fantastisk valg, lyder buddet fra Ulrik Pram Gad, der også vurderer, at IA-formanden har høstet point på sin håndtering af forholdet til Danmark.
Rasmus Leander Nielsen ser dog også et mere uforudsigeligt valg end tidligere, hvor mange ting er oppe i luften.
Det er meget svært at spå, om de fire største partier går frem eller tilbage, lyder det. Og her kan det gamle regeringsparti Siumut særligt være en joker.
- Der er ofte, hvor vi har forudset, at Siumut ville få et møgvalg, og så har det klaret sig godt.
Også Ulrik Pram Gad har fokus på, om det har slidt på Siumut at sidde i regering og den interne uro, der har præget partiet, hvor folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har sagt farvel.
/ritzau/
Partiernes syn på Grønlands selvstændighed
* Skal Grønland være selvstændige fra Danmark, kræver det en aktivering af paragraf 21 i Lov om Grønlands Selvstyre. Loven viser vejen til selvstændighed for Grønland, og første skridt er, at det grønlandske folk træffer en beslutning om selvstændighed.
* Størstedelen af Grønlands partier ønsker selvstændighed. Men de er uenige om, hvor hurtigt det skal ske.
* Regeringspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) slår i sit valgprogram fast, at "vi skal arbejde for at løsrive os fra Danmarks Riges Grundlov". Men regeringschef Múte B. Egede har også slået fast, at det skal ske "omhyggeligt og grundigt". IA vil afvente en nedsat paragraf 21-kommissions konklusioner, som ventes i 2026.
* Grønlands andet regeringsparti, Siumut, har også som målsætning, at Grønland bliver en selvstændig stat. Først lød det i valgkampen, at Siumut vil aktivere paragraf 21 sideløbende med kommissionens arbejde, men senest har formand Erik Jensen sagt, at partiet også vil afvente kommissionens konklusioner.
* Naleraq går ind for en hurtig grønlandsk selvstændighed med aktivering af paragraf 21 straks.
* Demokraterne (Demokraatit) kalder i sit valgprogram selvstændighed for "det endelige mål". Partiet vil indgå forhandlinger med Danmark om "en køreplan for selvstændighed".
* Som det eneste parti taler Atassut for at blive i rigsfællesskabet. Partiet mener, at rigsfællesskabet beskytter Grønland mod "stormagternes indflydelse og potentielle overtagelse", som det fremgår af valgprogrammet. Men partiet vil gerne have en opdatering af selvstyreloven.
* Partiet Qulleq går ligesom Naleraq ind for selvstændighed og dermed aktivering af paragraf 21 så hurtigt som muligt.
* Tirsdag 11. marts skal den grønlandske befolkning til stemmeurnerne og vælge 31 medlemmer til Inatsisartut, som er det grønlandske parlament.
* I alt er 213 kandidater opstillet til valget fordelt på seks opstillingsberettigede partier.
* De seks partier er Inuit Ataqatigiit, Siumut, Naleraq, Atassut og Demokraterne, der alle er repræsenteret i Inatsisartut i dag, samt Qulleq.
* Der er 40.482 stemmeberettigede til valget. De stemmer på 72 forskellige valgsteder.
* Der er ikke en formel spærregrænse ved valg til Inatsisartut, men for at få et mandat skal man have cirka tre procent af de samlede stemmer.
* Inden for partierne er kandidaterne opstillet sideordnet. Det betyder, at partiernes mandater fordeles efter, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater får.
* Når medlemmerne af parlamentet er fundet, skal der dannes en ny Naalakkersuisut, som er den grønlandske regering.
Seneste artikler
Var det uheld eller forsøg på millionsvindel? Nu fortsætter yacht-sagen
Festivalleder: - Vi er dér, hvor vi skal være
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Der var sommerfugle i maven før historisk broløb
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Mest læste artikler
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Kronprinsen til stor brofest
Kronprinsen på broen
Fra forfald til fællesskab: Kulturhus får millionbevilling