Ingen adgang: EL ville gerne have været med i Ukraine-fond

To af Folketingets partier var ikke til stede eller med i den aftale om en Ukraine-fond på syv milliarder kroner, som onsdag morgen blev præsenteret i Finansministeriet.

Der drejer sig om Enhedslisten og Alternativet.

Årsagen er ganske klar: Duoen kommer ikke med i det kommende forsvarsforlig - det stod allerede fast - og derfor var duoen udelukket fra forhandlingerne om Ukraine-fonden.

Enhedslisten ville ellers gerne have været med i Ukraine-fonden. Det siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL).

- Jeg forstår ikke, at regeringen ikke ønsker at få hele Folketinget bag opbakningen til Ukraine. Vi har støttet alle bidrag til Ukraine, og det havde vi også gjort i denne omgang, men vi blev ikke inviteret, siger Villadsen.

Enhedslisten og Alternativet deler ikke ambitionen om, at Danmark skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på Forsvaret i 2030, og derfor bliver de ikke inviteret, når forhandlingerne går i gang senere på året.

På den måde har Enhedslisten og Alternativet udelukket sig selv fra Ukraine-fonden, mener fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V).

- De partier, der har været indbudt til disse forhandlinger, har været dem, der bekender sig til den politiske analyse, der hedder, at man skal bruge to procent af bnp på Forsvaret.

- Det gør alle de partier, der er til stede her i dag, siger Lund Poulsen med henvisning til de tre regeringspartier samt de syv andre partier, som er med i fonden.

Noget af finansieringen til fonden hentes fra Danmarks bistand til udviklingslandene. Nærmere bestemt 1,2 milliarder kroner.

Enhedslisten havde uanset hvad været kritisk over for den del af aftalen, men havde altså alligevel været med om bord.

- Vi arbejder hele tiden på at ændre måden, man støtter på, så det ikke går ud over eksisterende udviklingsbistand, siger Villadsen.

Men at en del af finansieringen kommer ulandsbistanden, havde til gengæld været en stopklods for Alternativet. Det siger Franciska Rosenkilde, Alternativets politiske leder.

- Det er et forkert sted at tage fra. Der er mange steder i verden, der har brug for udviklingsbistand, så det er ikke en pulje, vi ville bruge til at finansiere mere krudt og kugler til Ukraine, siger Rosenkilde.

Af de 7 milliarder kroner går 5,4 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine. 1,2 milliarder kroner afsættes til civil støtte, mens de resterende 400 millioner kroner skal bruges på at støtte erhvervsindsatser.

Pengene er afsat til i år, altså 2023, og er oprettet som en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år.

/ritzau/