Kommuner gør samlet front mod regeringen for at få flere penge

Kommunernes topforhandlere skal lægge ekstra pres på regeringen, når parterne inden længe tager fat på de årlige forhandlinger, der sætter rammerne for kommunernes økonomi.

Der skal penge på bordet til både at sikre stigende udgifter og til at kunne udvikle velfærden.

Sådan lyder det i et forslag, der blev vedtaget med stort flertal på et delegeretmøde i Kommunernes Landsforening, som blev afholdt i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde torsdag og fredag i Aalborg.

Det skete, efter at otte kommuner - Aalborg, Syddjurs, Bornholm, Furesø, Helsingør, København, Ringsted og Rudersdal - havde indsendt medlemsforslag om at øge presset på regeringen.

Mest vidtgående var et forslag fra Bornholm. Det opfordrede KL's topforhandlere til slet ikke at indgå en aftale med regeringen uden ekstra penge.

- Vi mener, at det er på tide, at regeringen leverer. Når Danmarks økonomi er så stærk, så kan man ikke blive ved med at underkompensere kommunerne på den måde, man har gjort indtil nu, siger Bornholms borgmester, Jacob Trøst (K).

Han bider mærke i, at der i det endelige og vedtagne forslag fra KL står "en eventuel økonomiaftale".

- Det er, så man ikke forudsætter, at der bliver indgået en aftale, siger han.

Det vil i givet fald være første gang, hvis regeringen og KL ikke kan blive enige om en økonomiaftale.

Baggrunden for de stigende udgifter i kommunerne lyder således fra KL i det vedtagne forslag:

- Udgiftspresset er markant på det specialiserede socialområde. Samtidig er der et behov for i kommunerne at prioritere for eksempel ældreområdet, folkeskolen, sundhedsområdet, klimasikring, kollektiv trafik med videre.

Mere end 1500 kommunale topfolk var samlet i Aalborg til topmødet. Temaet var velfærdens udfordringer. Og diskussionerne drejede sig især om mangel på arbejdskraft og stigende udgiftspres i kommunerne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) talte torsdag på topmødet og understregede, at velfærden står over for store udfordringer, der kalder på handling og sammenhold.

Han adresserede også det specialiserede socialområde, som blandt andet dækker over udsatte børn og unge, voksne handicappede og borgere med psykiske lidelser, og hvor udgifterne er steget markant i kommunerne.

- Vi bruger heldigvis mange penge i vores velfærdssamfund. Men jeg tror ikke, at der er én eneste her i lokalet, der kan sige, at hver en krone bliver brugt så godt, som det overhovedet kan tænkes.

- Det gælder også på det specialiserede socialområde, lød det fra talerstolen.

I de otte kommuner, der har stillet medlemsforslag, lød budskabet en efter en fra talerstolen, at det er svært at få budgetterne til at hænge sammen.

- Det bliver sværere og sværere at leve op til borgernes forventninger til den kommunale service. Både når vi møder forældre til børn i børnehaven, pårørende til ældre medborgere og pædagogen, der savner kolleger, sagde Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), torsdag.

Bornholms borgmester håber, at regeringen er lydhør over for kommunernes opråb.

- Jeg håber jo på, at der kommer et rimeligt forhandlingsresultat, siger Jacob Trøst.

Ifølge Roger Buch, kommuneforsker ved DMJX, er det reelle økonomiske udfordringer, som kommunerne står i, som følger af, at mængden af opgaver og udgifter er steget, uden at pengene er fulgt med.

- De senere år har vi set borgmestre på tværs af partifarver råbe op. Men desperationen er stigende, og det er reelt nok.

- Det bliver især sværere og sværere at påstå, at man leverer en ordentlig service over for borgerne, siger han.

/ritzau/

Minister med godt nyt om dansk økonomi