Konservativt bagland vil ændre efterlønnen

Efterlønnen skal reformeres. Det kræver De Konservatives bagland før weekendens landsråd i Aalborg.

To af tre konservative lokalformænd forlanger en efterlønsreform. Det viser Ritzaus rundspørge blandt 52 af 97 lokalformænd. De svarer ja til spørgsmålet: "Skal De Konservative efter din opfattelse gøre en reform af efterlønnen til et ufravigeligt politisk krav overfor regeringspartneren Venstre?".

Det har lange udsigter, skønt De Konservative presser på for en efterlønsreform. Kravet afvises såvel af Venstre som af Socialdemokraterne og SF samt af regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti.

I 2006 indgik VK-regeringen velfærdsreformen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale. Reformen udskyder fra 2019 efterlønsalderen, der fremover skal følge befolkningens gennemsnitlige levealder.

Før folketingsvalget vover hverken Venstre eller Socialdemokraterne at udfordre vælgerne ved at ændre velfærdsreformen efter blot fire år.

Regeringens nøl om efterlønnen kan forklare, hvorfor Det Konservative bagland svarer skeptisk på spørgsmålet, om regeringen gør nok "for at løse Danmarks langsigtede økonomiske problemer."

Spørgsmålet splitter lokalformændene lige over. Halvdelen svarer ja, mens den anden halvdel er uenig.

Derimod vil lokalformændene holde Dansk Folkeparti væk fra regeringsbænkene. Hver tredje udelukker et regeringssamarbejde, mens 4 af 10 "helst ikke" vil lukke støttepartiet ind i varmen. Ikke én lokalformand vil "meget gerne" have DF med i regeringen.

Baglandet er ikke sikker på, at regeringen vinder valget. Hver tredje regner med, at det bliver svært, 4 af 10 regner "formentlig" med en sejr, mens kun hver sjette svarer, at "vi vinder med stor sikkerhed".

/ritzau/