Løkke vil lynafvikle efterlønnen

En 55-årig mand, der har fødselsdag i november og er tilmeldt efterlønsordningen, vil først kunne gå på efterløn som 62-årig i stedet for i dag som 60-årig.

En lidt yngre kvinde på 51 år, også med fødselsdag i november, vil først kunne gå på efterløn som 65-årig, og hendes folkepensionsalder vil være på 68 år.

De to eksempler er hentet fra regeringens udkast til en efterlønsreform, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Omdrejningspunktet i den 21 sider lange plan er at fremrykke det allerede vedtagne velfærdsforlig fra 2006, så efterlønsalderen allerede bliver hævet i 2014 og ikke som planlagt i 2019, skriver avisen.

Det betyder, at efterlønsalderen stiger hurtigt for danskere, der er født i 1954 eller senere.

Samtidig hæves folkepensionsalderen gradvis, hvilket betyder, at efterlønnen med tiden helt forsvinder. De sidste, der kan gå på efterløn, vil være årgang 1965, og for dem vil folkepensionsalderen være 68,5 år.

- Det her vil kunne mærkes hårdt på de mange tusinder, der er nedslidte efter at have knoklet på arbejdsmarkedet gennem et helt liv. Udspillet er akkurat så slemt, som vi havde frygtet, siger Poul Erik Skov Christensen, formand for landets største fagforbund, 3F, til Politiken.

Der er godt 1,1 million danskere, som i øjeblikket betaler efterlønsbidrag.

Knap en halv million er under 45 år, og de mister helt retten til efterløn, mens godt 200.000 er fyldt 57 år og ikke bliver berørt. Den sidste gruppe på godt 400.000 får altså aftrappet efterlønnen.

/ritzau/