Macrons valgudskrivelse skaber ny usikkerhed om EU-topposter

Udpegningen af den nye EU-Kommission kan blive udfordret af Emmanuel Macrons beslutning om at udskrive parlamentsvalg.

Det vurderer Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

Hun peger på, at forventningen var, at EU-landenes stats- og regeringsledere på et topmøde den 27. og 28. juni skulle pege på formentlig Ursula von der Leyen som EU-Kommissions formand.

Men spørgsmålet er, om det vil ske, når Frankrig er på vej til valg. Frankrig og Tyskland er normalt de afgørende stemmer, når topposterne i EU skal fordeles.

- Macron har alle muligheder for at lade tingene stå i stampe på topmødet. Det bliver en stram tidsplan, hvis man skal kunne vedtage en ny formand for EU-Kommissionen den 16. juli, hvor EU-Parlamentet samles, siger Lykke Friis.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har trods sine gentagne afvisninger på rygteplan været nævnt i forbindelse med posten som EU's næste præsident efter Charles Michel.

Den post ventes dog først at blive besat, når der er peget på en EU-kommissionsformand.

Dermed kan EU få svært ved at tage det første skridt mod sammensætningen af en ny EU-Kommission og en færdiggørelse af topjob-kabalen.

Det første skridt er nemlig, at EU's stats- og regeringsledere på et topmøde vil indstille en kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen.

Førstevalget ser fortsat ud til at være Ursula von der Leyen.

Ifølge en prognose offentliggjort af EU-Parlamentet på baggrund af valgstedsmålinger og meningsmålinger fra 11 lande, så vil valgets vinder blive den borgerlige EPP-gruppe.

Den har Ursula von der Leyen som spidskandidat. EPP står ifølge prognosen til 181 mandater og dermed til at blive parlamentets største gruppe.

Ifølge EU-Parlamentets uformelle spitzenkandidat-system er det spidskandidaten fra den største politiske gruppe, der bør få posten.

Men von der Leyen skal samle et flertal i EU-Parlamentet bag sig, og en række grupper - inklusive socialdemokraterne og de liberale, der ellers indgår i midterkoalitionen med EPP er kritiske over for von der Leyens åbning for samarbejde med ECR-gruppen på højrefløjen.

- Det bliver absolut ikke gnidningsfrit. I Tyskland er man bekymrede for, om Ursula von der Leyen vil være i stand til at samle et flertal på 361 mandater i parlamentet bag sig.

- Det er ikke sikkert på nuværende tidspunkt, siger Lykke Friis.

Hun peger på, at 10 til 15 procent af medlemmerne af EU-Parlamentet vælger at stemme anderledes end deres politiske grupper.

Samtidig er der stor skepsis hos socialdemokraterne i S & -gruppen og de liberale i Renew-gruppen over for von der Leyens åbning for at samarbejde med Melonis parti, der er del af den EU-kritiske ECR-gruppe.

Efter valget i 2019 måtte Ursula von der Leyen bruge det yderste af neglene til at knibe sig igennem afstemningen i EU-Parlamentet.

Her fik hun trods løfter om en forstærket klimaindsats kun ni flere stemmer end nødvendigt.

/ritzau/