Minister glæder sig over højt EU-klimamål trods vrede landmænd

Midt i en tid med landbrugsprotester og vigende europæisk opbakning til den grønne omstilling er det afgørende nyt, at EU-Kommissionen tirsdag har foreslået et nyt klimamål på mindst 90 procents reduktion af drivhusgasudledning i 2040.

Det siger klimaminister Lars Aagaard (M).

- Vi står midt i en kamp for klimaet i EU. Vi ser demonstrationer i europæiske hovedstæder og regeringer, der skruer ned for ambitionerne.

- Det sker i lande, som ellers traditionelt har været ambitiøse på klimadagsordenen. Men vi må ikke tabe kampen, og derfor er jeg tilfreds med, at kommissionen følger Danmarks indstilling til at sætte et ambitiøst mål, siger han.

Det nye klimamål skal være en del af indsatsen frem mod, at EU bliver klimaneutrale i 2050.

Danmark var det første land til offentligt at melde ud, at målet bør ligge på mindst 90 procent i 2040.

Siden har der fulgt en diplomatisk indsats for at samle flere lande om meldingen.

Det nye, høje mål kommer, mens flere lande allerede bakser med at opfylde 2030-målet på 55 procents reduktion.

Her mangler også Danmark at anvise vejen til en betragtelig mængde CO2-reduktioner.

Lars Aagaard afviser, at det kan skade troværdigheden for det nye klimamål, at der ikke er styr på det første klimamål endnu.

- Det skaber troværdighed om 2030-målet, at man skaber tryghed for, at klimapolitikken fortsætter efter 2030, siger han.

- Jeg forstår logikken i billedet af, at man skal have ens mål overstået, før man går videre til det næste. Men jeg tror ikke, det passer til virkeligheden, siger han.

EU's klimamål adskiller sig fra de danske ved at basere sig på et budget-princip. Det betyder, at EU's klimamål opgør alle de akkumulerede udledninger fra hvert år frem mod målstregen.

Det danske klimamål baserer sig kun på, at udledningen er faldet i målåret, og tager ikke højde for de løbende udledninger indtil da.

Det kan gøre EU's klimamål sværere at nå end det danske.

Lars Aagaard vil ikke pege på, hvilken fremgangsmetode der er bedst.

- Der er fordele og ulemper ved begge dele, siger han.

Nu hvor EU-Kommissionen har markeret sit bud, skal medlemslandene selv forholde sig til buddet. Der udestår også et valg til EU-Parlamentet til sommer og sammensætningen af en ny kommission.

Der kan derfor gå omkring halvandet år, før meldingen bliver en endegyldig realitet, forventer Lars Aagaard.

/ritzau/