Ministerium kendte til omstridt fangemodel

Forsvarsministeriet spillede i sommeren 2004 en aktiv rolle, da de danske soldater i Irak fik nye ordrer om, hvordan de skulle håndtere tilfangetagelse af mistænkte irakiske oprørere.

Dermed står det for første gang klart, at forsvarets ledelse ikke stod alene med den omdiskuterede beslutning, men at ministeriet også var involveret. Det skriver Politiken torsdag.

Jurister, officerer og embedsmænd mødtes i juli og august 2004 i ministeriet for at diskutere nye retningslinjer for tilbageholdelse af fanger, erfarer Politiken fra flere uafhængige kilder.

Den dialog endte med et nyt magtanvendelsesdirektiv, der kort efter blev sendt til bataljonen i Irak.

Direktivet beskrev, hvordan danske soldater skulle lade irakiske sikkerhedsstyrker og britiske soldater tage fanger under danske militære operationer for at undgå det juridiske og praktiske ansvar for fangerne, der risikerede tortur og dødsstraf.

På det tidspunkt vidste både Forsvarskommandoen og ministeriet fra fortrolige tilsynsrapporter, at fanger i irakiske fængsler og politistationer ofte blev torteret, men ministeriet skjulte oplysningerne for Folketinget.

Oplysningerne om ministeriets involvering i selve direktivet får de radikale, SF og Enhedslisten til at skærpe tonen. Forsvarsordfører Zenia Stampe fra de radikale ser frem til den kommende undersøgelseskommission om Irak.

- Det aller væsentligste er, at det formentlig betyder, at der kan placeres et politisk ansvar, siger Zenia Stampe til Politiken.

SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen siger til avisen, at de nye oplysninger blot gør det "endnu sværere at forestille sig, at ministeren ikke var orienteret".

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) ønsker ikke at kommentere sagen over for Politiken.

/ritzau/