Det er nærmest blevet et politisk udspil i sig selv for Dansk Folkeparti (DF): Anført af formand Morten Messerschmidt ønsker partiet for alt i verden, at Lars Løkke Rasmussen, Moderaternes politiske leder, holdes uden for indflydelse i dansk politik.
I den seneste tid har Messerschmidt igen og igen tordnet mod den tidligere Venstre-statsminister.
DF-formanden siger dog, at han vil tone det lidt ned, når han lørdag taler til DF's årsmøde i Næstved.
Men faktum er, at Messerschmidt lyser op, når snakken falder på netop Løkke. Så er Messerschmidt næsten ikke til at stoppe.
Om det så skulle koste Messerschmidt en ministerpost i en eventuel borgerlig regering, vil han ikke gøre Løkke til minister.
- Jeg er ikke formand for DF, fordi jeg så kan blive minister for enhver pris. Jeg kommer heller ikke til at gøre Pelle Dragsted (Enhedslistens politiske ordfører, red.) til minister, siger Messerschmidt.
I øjeblikket er det ifølge diverse meningsmålinger utopi overhovedet at tale om en mulig borgerlig regering, selv om den nuværende SVM-regering heller ikke møder stor popularitet.
I den seneste måling fra Voxmeter for Ritzau står blå blok - Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, DF og Danmarksdemokraterne - til 42 procent af stemmerne.
Rød blok står til 51,3 procent af stemmerne.
Moderaterne, som står til 5,1 procent, er hverken talt med i rød eller blå blok i den sammenhæng.
Så hvis blå blok overhovedet skal have en chance, bliver der måske brug for Løkke. Men det er Messerschmidt ligeglad med.
- Løkke er ikke borgerlig. Han er opportunist, en egospiller, der er optaget af at holde sig selv kørende i så lang tid som muligt. Hvis vælgerne ikke ønsker en borgerlig regering, så kommer den ikke, men det ændrer ikke på, hvad jeg mener om emnet. Det smukke ved demokratiet er, at vælgerne har ret, selv om de tager fejl, siger Messerschmidt.
Han vil ikke kalde noget for en borgerlig regering, hvis Løkke er med, siger DF-formanden.
Både ung som gammel i DF er enig med formandens linje. DF's partistifter og nestor Pia Kjærsgaard har ingen anmærkninger. Det samme gælder formanden for DF Ungdom, Signe Vedersø Keldorff.
- Vi i Dansk Folkepartis Ungdom bakker helt op omkring Mortens udmelding angående Lars Løkke og Moderaterne, skriver hun i en mail.
Ingen af de borgerlige partiledere har meldt sig som statsministerkandidat. Og Messerschmidt kommer ikke til at bidrage til den snak.
Messerschmidt kan dog godt se, at partierne i blå blok kan finde hinanden i et fælles projekt. DF og De Konservative arbejder godt sammen om eksempelvis uddannelses- og forsvarspolitik, mener han.
Også Liberal Alliance og DF er rykket tættere sammen, og selv om der kan være uenigheder omkring den økonomiske politik, er det ikke store udfordringer, mener han.
Der er en stor fællesmængde mellem Danmarksdemokraterne og DF, synes Messerschmidt. Og så konstaterer han, at DF og Venstre før har vist, at partierne kan lave resultater sammen. DF var i 00'erne støtteparti til den daværende VK-regering.
Det giver dog ikke mening at udelukke Løkke, mener Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen.
- Hvis Messerschmidt seriøst tror, at der kommer blåt flertal udenom Moderaterne, og De Radikale for den sags skyld, er han meget optimistisk, siger han.
Heller ikke Liberal Alliance vil på forhånd udelukke partier, som kan sørge for en ny regering, hvor Mette Frederiksen (S) ikke er statsminister. Det siger LA's politiske ordfører, Solbjørg Jakobsen.
Ritzau har henvendt sig til Løkke for en kommentar, men har ikke hørt retur.
/ritzau/
Nedslag i historien om Dansk Folkeparti
* Dansk Folkeparti (DF) bliver stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner.
* Ved valget i 1998 kommer partiet i Folketinget med 7,4 procent af stemmerne. Partiet bliver betragtet med skepsis. Især partiets kritiske syn på indvandring bliver kritiseret.
* I Folketingets åbningsdebat i 1999 udtaler daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) de berømte ord: "Stuerene, det bliver I aldrig".
* Valget i 2001 bliver et vendepunkt for DF. Poul Nyrup Rasmussen taber regeringsmagten, og fra 2001 til 2011 bliver DF VK-regeringernes parlamentariske grundlag og støtteparti.
* Partiet fortsætter sin fremgang, men mister en stor del af sin indflydelse, da daværende V-statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2011 taber regeringsmagten til Helle Thorning-Schmidt (S).
* I 2012 træder Pia Kjærsgaard tilbage som formand og peger selv på en anden af stifterne, Kristian Thulesen Dahl, som sin afløser.
* Partiets fremgang fortsætter med ham som formand. Ved folketingsvalget i 2015 sætter Dansk Folkeparti igen rekord med 21,1 procent af stemmerne og bliver næststørste parti i Folketinget efter Socialdemokraterne. DF vælger dog ikke at gå i regering. Det ender med en ren Venstre-regering, selv om Venstre er mindre end DF.
* Ved valgene til EU-Parlamentet og Folketinget i 2019 forvandler opturen sig for alvor til en nedtur. Partiet bliver eksempelvis mere end halveret ved folketingsvalget.
* Ved kommunalvalget i 2021 går DF 132 mandater tilbage i forhold til valget i 2017. Herefter meddeler Kristian Thulesen Dahl, at han trækker sig som formand. Det sker efter længere tids intern uro.
* Siden 2022 har Morten Messerschmidt været formand for DF.
/ritzau/
Seneste artikler
Her er NFH's Champions League-modstandere
Politikere enige: Det går simpelthen ikke
Sommeren skudt i gang i Revykøbing
Revyen i Tivoli er genfødt
Livreddere klar på Marielyst Strand
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Medie: Lollik savnet efter kæntring
Lolland kan lukke skoler og plejecentre igen