Museerne kæmper om gunst, penge og anerkendelse i ny reform

Kulturminister Jakob Engel-Schmidts (M) første styrkeprøve er en ny museumsreform, hvor regeringen har store ambitioner.

I regeringsgrundlaget står, at den nye reform skal "reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet".

Regeringens plan er blandt andet at åbne flere statsanerkendte museer end de 97, der eksisterer i dag. Det vil betyde, at det i fremtiden bliver muligt for nye museer at få tilskud fra staten.

Niels Frid-Nielsen, som er kulturjournalist og kommentator, fortæller, at det ikke kun er penge, der er på spil, når et museum ønsker at blive statsanerkendt.

- Det handler ikke kun om penge. Det er også den anerkendelse, der er i at være statsanerkendt museum.

- Så kan man, som museum, række hånden ud og samarbejde med andre museer i verden og lave et publikumshit, siger Niels Frid-Nielsen.

Seneste møde om reformen blandt organisationer og interessenter var 27. februar. Her var repræsentanter fra blandt andet Danske Museer, Kommunernes Landsforening (KL) og erhvervssektoren mødt op for at komme med input.

Ifølge professor i kulturformidling på Københavns Universitet Hans Dam Christensen er kulturministerens strategi først og fremmest at tage inputtene til sig.

Og det kan være svært at kende det næste skridt i processen mod en ny reform.

- Kulturministeren har holdt kortene tæt til kroppen. Indtil videre er strategien at lytte, siger Hans Dam Christensen.

Sidste år modtog museerne knap en halv milliard kroner i driftstilskud fra staten. Topscoreren var Louisiana, der ligger i Nordsjælland, som fik knap 33 millioner kroner.

Modellen for fordeling af tilskud har fået kritik for at være uigennemsigtig, og flere kulturministre har gennem årene prøvet at lande en reform med et bedre system, uden at det er lykkedes.

Det gælder blandt andre Mette Bock (LA), der ikke fik en reform på plads inden regeringsskiftet i 2019.

Tilbage i februar sagde Jakob Engel-Schmidt, at han først vil kigge på en ny model, før han vil kigge på økonomien.

- Jeg skylder sammen med museerne, organisationerne og kommunerne at finde en god model for, hvordan midlerne bliver fordelt, før vi ser på den økonomiske ramme, sagde Jakob Engel-Schmidt.

Claus Kjeld Jensen, som er forperson i organisationen Danske Museer, siger, at det i dag kan være svært at gennemskue, hvorfor tilskuddene bliver fordelt, som de gør.

- I dag kan det være svært at se, hvorfor midlerne er fordelt, som de er. Og behovet for en reform er blevet stort, fordi verden og museerne har forandret sig hurtigere end museumsloven - som ikke har været opdateret i lang tid.

- Derfor er der brug for mere gennemskuelighed og bedre sammenhæng mellem opgavernes omfang og tilskuddenes størrelser, siger Claus Kjeld Jensen.

Af samme grund ønsker regeringen at skabe en reform som både er mere retfærdig og gennemsigtig, så der også kan ske en udvikling i de mindre regioner.

Kulturjournalist Niels Frid-Nielsen peger på, at det kan være med til få turismen ud i de mindre byer.

- En ny reform kan være med til at udvikle nye områder og skabe vækst og kultur, som kan gøre regionerne mere attraktive - eksempelvis på Vestkysten, siger Niels Frid-Nielsen.

Men ifølge professor Hans Dam Christensen skal puljen vokse for, at det kan ske.

- Der bliver nødt til at være en logik, der siger, at når der kommer et nyt museum, så skal puljen også blive større, så man ikke skærer ned på de andre museer.

- Eksempelvis skal Louisiana ikke sammenligne sig med Esbjerg Kunstmuseum. Det skal sammenligne sig med museer, som er i samme liga.

/ritzau/