Nu falder dommen over de skandaleramte IC4-tog

Parkerede IC4-tog på baneterrænet ved Aarhus Baneggard. Foto: Ernst van Norde/POLFOTO/arkiv

Fredag afgøres det, om IC4 og IC2-togene har en fremtid på de danske skinner. Og hvordan den i så fald ser ud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag skrives endnu et kapitel i den 14 år lange saga om DSB's skæbnesvangre køb af de fejlfyldte og forsinkede IC4- og IC2-tog.

DSB har klokken 13.30 indkaldt til pressemøde, hvor det schweiziske konsulentfirma Prose og eksperter fra landets jernbaneselskab, SBB, vil fremlægge deres vurdering af togenes tilstand og potentiale.

Ikke nok med, at togene blev leveret med syv års forsinkelse, så er der løbende dukket nye tekniske problemer op, som har givet anledning til forsinkelser, aflysninger og begrænsninger i kørslen.

Blandt andet kom det i foråret frem, at flere af togene har fået revner i de såkaldte aksellejekasser, som holder togenes aksler på plads. Et problem, der i yderste konsekvens kan føre til, at toget afspores.

Derfor er DSB blevet pålagt af Trafikstyrelsen at inspicere togene for revner, hver gang de har været i drift i syv dage.

IC4 blev bestilt tilbage i 2000 med det formål at erstatte IC3 som det dominerende tog i trafikken mellem landsdelene.

Og den plan arbejder DSB stadig ud fra, erklærede direktøren for DSB Vedligehold, Steen Schougaard Christensen, i slutningen af september.

- Vi har valgt at sætte store projekter i bero, mens vi afventer rapportens konklusioner, men vi fortsætter ud fra den devise, at vi med vores tekniske viden i DSB Vedligehold regner med, at rapporten kommer frem til, at vi skal køre videre, sagde han dengang til Ritzau.

Transportminister Magnus Heunicke (S) har derimod luftet et mere pessimistisk syn på sagen.

- Jeg tvivler ganske gevaldigt på, at de kan opfylde det formål, de er indkøbt til, nemlig intercitydrift, erklærede ministeren på et samråd i samme måned.

IC4 spiller i dag en langt mindre rolle i togtrafikken end oprindelig tiltænkt, da togene primært bruges som regionaltog. Ifølge den seneste statusrapport, som DSB har sendt til Folketingets Trafikudvalg, er det kun 32 ud af de 82 IC4-tog, der kører med passagerer.

Ministeren har dog ikke villet dømme de problemfyldte tog helt ude, da de er bogført til en værdi af 4,6 milliarder kroner.

- Hvis IC4 bliver nedgraderet eller måske helt bortrangeret - de fleste håber på det sidste, mig selv inklusiv - så er de ikke fire en halv milliard kroner værd, men langt mindre, sagde ministeren på samrådet.

Her påpegede han, at en skrotning af IC4 vil gøre DSB insolvent.

Rapportens faglige vurdering ventes at spille en væsentlig rolle i de nært forestående forhandlinger om en ny trafikkontrakt mellem DSB og staten.

DSB - IC4-tog

Det er efterhånden mange år siden, at DSB gik med til at omtale indkøbet af IC4-togene som en skandale. Det skyldes en efterhånden uoverskuelig liste med problemer på togtypen:

* Forsinkelser: IC4-toget blev bestilt i 2000 fra italienske Ansaldobreda med en forventning om, at det sidste tog var leveret i 2006. I stedet kom det sidste tog til Danmark i efteråret 2013 - med en forsinkelse på syv år. På det tidspunkt forventede DSB, at alle IC4-tog var godkendt til kørsel med passagerer i starten af 2015.

* Revnede aksellejekasser: På fire IC4-tog og et IC2-tog har DSB konstateret revner på den kasse, der holder togets hjulaksel på plads. DSB er i færd med at undersøge årsagen til problemet, som blev set første gang i 2010, men som først blev indberettet til Trafikstyrelsen i 2014. Der er efterfølgende også konstateret revner i udstødningsmanifolden.

* Skæve hjul: I sidste uge meddelte DSB, at IC4-togenes hjul i gennemsnit skrottes efter 250.000 kilometer. Til sammenligning holder IC3's hjul næsten fem gange så længe, og DSB beskriver den lave holdbarhed som "uventet". De skæve hjul er samtidig den hovedmistænkte i sagen om de revnede aksellejekasser.

* Bremser: IC4-toget har i flere tilfælde haft problemer med at bremse. I november 2011 kørte to IC4-tog med få dages mellemrum forbi røde stopsignaler, hvilket fik Trafikstyrelsen til at udstede et kørselsforbud. DSB har siden fået tilladelse til at køre med togene med en hastighedsbegrænsning på 140 kilometer i timen i løvfaldsperioden i oktober og november, mens grænsen er 180 kilometer i timen resten af året. I december 2013 stødte to IC4-tog sammen på Esbjerg station, da det ene ikke kunne bremse ned på den ventede strækning trods en fart på blot 30 kilometer i timen.

* Kobling: IC4-togsættene er på nuværende tidspunkt ude af stand til at koble sig til og fra hinanden undervejs i driften. Det er en forudsætning for, at toget kan indgå i trafikken mellem landsdelene, som det oprindeligt var tiltænkt. Problemet ventes først løst i 2017.

* Computer: Et tilbagevendende problem med IC4 er togets kørecomputer, som har affødt adskillige problemer.

Kilde: Ritzau