Nye Borgerlige skal undgå at blive ligegyldige i Folketinget

Fremgang. Men ikke så meget, som man var spået til for noget tid siden. Og med udsigt til at være sat uden for afgørende indflydelse i Folketinget.

Sådan ser det politiske landkort ud for Nye Borgerlige, når partiet lørdag afholder sit årsmøde i Kastrup ved København.

Det sker i skyggen af de regeringsforhandlinger, som partiet endnu ikke har meldt sig ud af trods et rødt flertal i Folketinget ved valget 1. november. Politisk kommentator Noa Redington spår en hård tid for partiet.

- Nye Borgerlige kigger ind i en valgperiode, hvor de formentlig er ret ligegyldige parlamentarisk.

- Det bliver en hård kamp om opmærksomheden, siger Redington.

Han henviser til, at Nye Borgerlige kommer til at kæmpe med partier som Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om vælgernes gunst.

Nye Borgerlige lå i forrige valgperiode i perioder til at få i nærheden af ti procent af stemmerne i nogle af de politiske meningsmålinger. Men med ankomsten af Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne og Liberal Alliances opstigning endte partiet på 3,7 procent af stemmerne ved valget.

- Det var Nye Borgerlige, der var de skarpe i det blå Danmark. Nu er det Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, der står for det skarpe og liberale, og Nye Borgerlige er presset af Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti på udlændingepolitikken, siger Redington.

Nye Borgerlige gik ved valget frem fra fire til seks mandater. Men med Mette Thiesens bratte exit fra partiet med baggrund i hendes kærestes adfærd er partiet nede på fem mandater.

Før folketingsvalget var der intern utilfredshed i partiet, fordi partitoppen selv ville udpege partiets spidskandidater i de ti storkredse. Det kan hovedbestyrelsen gøre ifølge Nye Borgerliges vedtægter.

Det faldt imidlertid ikke i god jord hos lokalafdelinger i for eksempel Fyns Storkreds. Hovedbestyrelsen endte med at bøje sig og lade en afstemning afgøre, hvem der skulle være spidskandidat.

- Det var det rigtige at gøre. Det kom bare for sent, for da var balladen sket, fordi det var trukket ned over hovedet, siger Henrik Aaen, der er formand for Nye Borgerlige i Nyborg-kredsen.

Han mener ellers, at partiet står stærkere rustet. Ikke mindst efter at Nye Borgerlige ved kommunalvalget for et år siden gik frem fra et enkelt til 64 mandater i kommunalbestyrelser og byråd.

- Nu er der en hel masse bagland og repræsentation af Nye Borgerlige lokalt, siger Henrik Aaen.

Casper Dall, der er politisk redaktør hos Avisen Danmark, forudser, at Nye Borgerlige kommer til at indtage en klassisk oppositionsrolle i Folketinget.

Han forventer, at partiet vil være meget kritisk over for den regering, der ender med at blive dannet, uanset om det bliver en rød regering eller en midterregering.

Trods udsigten til fire års ørkenvandring ser han dog muligheder for, at partiet kan markere sig i valgperioden, for eksempel på reformområdet.

- Nye Borgerlige har flyttet sig ganske meget i spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft.

- De har tidligere været karakteriseret ved en meget hård udlændingepolitik. Men de virker til at have flyttet sig og set, at dansk erhvervsliv har brug for mere udenlandsk arbejdskraft.

- Jeg kan godt se Nye Borgerlige være med til at indgå aftaler med en midterregering, siger Casper Dall.

Han ser også muligheder for Nye Borgerlige for at sætte aftryk på beskæftigelsesområdet.

- Der er rigtig mange partier, som gerne vil se på, hvordan vi organiserer jobindsatsen og jobcentrene. Dér er Nye Borgerlige klar til at svinge sparekniven, siger Casper Dall.

/ritzau/