Ønsket om en bred regering udfordres af manglende traditioner

- Tiden er til at afprøve en ny regeringsform i Danmark. Det vil vi gerne stille os i spidsen for.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun udskrev valg fra embedsboligen på Marienborg den 4. oktober.

En ny regeringsform dækker over et socialdemokratisk ønske om en bred regering over midten.

I Danmark har man tidligere forsøgt med brede regeringer. Det har med en enkelt undtagelse dog aldrig været en succes. Klart mest galt gik det med SV-regeringen i slutningen af 1970’erne.

- Et af de store problemer med at få den regering til at fungere var, at der var udpræget mistillid parterne imellem, siger Thorsten Borring Olesen, historieprofessor på Aarhus Universitet.

- Det lå i første omgang ikke på det personlige plan. Det lå i, at det var omstridt at danne den regering.

SV-regeringen opstod efter en krisetid og et folketingsvalg, som efterlod et parlamentarisk rod. Regeringen holdt kun i 14 måneder.

Mens brede regeringer er sjældne i Danmark, så arbejder de i blandt andet Finland målrettet med at danne den type.

I Finland er det tradition, og der har det største parti statsministerposten.

- Det er lidt den model, der bliver talt om i Danmark denne her gang, siger Lars Hovbakke Sørensen, lektor i dansk, nordisk og europæisk politik ved Professionshøjskolen Absalon.

Lige nu er fem af de ni finske parlamentspartier med i den brede regering. Fire røde og et blåt – og det selv om blå blok alene faktisk har et parlamentarisk flertal.

- Det har gjort, at der har været en vis politisk stabilitet, men man har heller ikke haft mulighed for at gennemføre så mange samfundsændringer efter det enkelte partis hoved, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Der har historisk været en grund til, at Finland har dannet brede regeringer. Truslen fra naboen Sovjetunionen under Den Kolde Krig gjorde, at partierne fandt sammen - og efterfølgende har man holdt ved den struktur.

- Krisetider gør, at der er mere tendens til, at man gør de her ting. Det er det, man har gjort i Finland, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Konsekvenserne i Finland har været, at regeringspartierne i det brede samarbejde går på kompromis med deres egen politik.

Den politik, som bliver gennemført, afhænger i høj grad af, hvem der får hvilke ministerposter.

- Har man haft en socialdemokratisk justitsminister, så har retspolitikken været meget socialdemokratisk. Har man haft en liberal skatteminister, så har ministeren haft mulighed for at præge skattepolitikken i en liberal retning, siger Lars Hovbakke Sørensen.

De mange års erfaring i Finland betyder ifølge Lars Hovbakke Sørensen, at partierne har nemmere ved hurtigt at danne en bred regering.

Man kunne derfor frygte, at et forsøg på en bred regering i Danmark kan ende med lange forhandlinger, når det er så uvant.

Men de danske vælgere behøver ikke bekymre sig, vurderer Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet.

- Jeg tror, at disciplinen i det danske politiske system er så stor, at så prøver man at lave en regering, som kan fungere noget tid. Og så må man se, hvor det bærer hen.

/ritzau/