Oppositionspartier møder DF-formands invitation med skepsis

For første gang i årtier har Danmark en regering, der strækker sig ind over den politiske midte. Partier i både rød og blå blok står således over for en ny politisk virkelighed.

I den kan utraditionelle alliancer vise sig nyttige, og netop sådan én ønsker Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Han vil samle en bred opposition med partier fra begge fløje i et forsøg på at stække flertalsregeringen.

Men Messerschmidts fremstrakte hånd bliver ikke taget lige godt imod, og Liberal Alliance, De Konservative og SF giver idéen en lunken modtagelse.

Kun Enhedslisten er umiddelbart positivt stemt over for forslaget om et oppositionssamarbejde, selv om partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, også er skeptisk.

Hun mener grundlæggende, at det er oplagt at knytte tættere bånd blandt de partier, der er med i mange af Christiansborgs aftaler og forlig.

- Det er afgørende, at vi kan tale sammen som forligspartier og bruge den indflydelse til at give regeringen modspil, siger hun.

Hun påpeger, at der er flere partier, som er kritiske over for regeringens forslag om at afskaffe seniorpensionen og store bededag, og at det vil være oplagt at danne fælles front omkring det.

Morten Messerschmidt taler dog ligefrem om at indgå en såkaldt "apolitisk musketered". Så langt vil Mai Villadsen endnu ikke gå.

- Nu starter vi med at drikke en kop kaffe og snakke om, hvor vi hver især står, siger hun.

En flertalsregering kan i princippet nøjes med at blive enig med sig selv uden at inddrage resten af Folketingets partier.

Og så alligevel ikke.

For på Christiansborg er der en særlig tradition for, at der skal være enighed blandt forligspartierne, hvis et forlig skal ændres. Og den nye SVM-regering har lovet, at den vil respektere de gældende forlig.

SF og Enhedslisten er en del af mange af de aftaler, der er blevet lavet under den tidligere socialdemokratiske etpartiregering.

LA og De Konservative var en del af Lars Løkke Rasmussens regering, da han var Venstre-statsminister, og er derfor med i de forlig, som blev lavet på det tidspunkt.

Og da Venstre og Konservative sad i regering sammen fra 2001 til 2011 var Dansk Folkeparti støtteparti og stort set altid med i forligene.

Ifølge Morten Messerschmidt, som har lavet en optælling, er partiet en del af 70 aftaler og forlig, som stadig gælder i dag.

- Jeg tror, at vi vil have god gavn af at tale med de andre partier, som også er med i de her brede forlig, siger han.

- Og så må vi jo se, hvor meget der kommer ud af det, men vi bliver nødt til at tage bestik af den nye parlamentariske situation.

Han forestiller sig, at partierne skal mødes regelmæssigt for at koordinere forhandlingsforløb, selv om de ikke altid er enige om, hvad slutmålet skal være.

Han tager det desuden ganske roligt, at partierne i første omgang er tilbageholdende.

- Det er meget naturligt, at folk holder kortene tæt. Derfor kan det jo også godt være, at vi skal mødes, uden at journalisterne står og banker på døren, siger han.

Han har ikke inviteret De Radikale, men vil ikke udelukke partiet.

- De har politisk spillet en lidt anden rolle, hvor de har deres egen særegne position. Jeg udelukker dem ikke, men nu er jeg lige startet med de andre partier, siger Messerschmidt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra De Konservative, mens SF ikke ønsker at kommentere, om partiet kan se sig selv i et samarbejde som det forslåede.

LA-formand Alex Vanopslagh siger til Berlingske, at forskellene mellem partierne er for store, og at han ikke kan se et samarbejde for sig.

/ritzau/