Oprørte lærere får opbakning fra naboforbund

Vreden har bredt sig til både pædagogerne, socialrådgiverne, specialarbejderne i 3F og hovedorganisationen FTF, skriver Politiken tirsdag.

Forbundene frygter, at fremgangsmåden vil sprede sig til deres egne områder og dermed bryde med den danske overenskomstmodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn og arbejdsvilkår.

- Det er en helt uhørt proces. Det er fint, at der bliver lavet en folkeskolereform, men det er ikke fint at finansiere den delvis gennem lærernes tjenestetidsregler.

- Det er et overenskomstanliggende, og det skal ikke blandes ind i en folkeskolereform, siger Bente Sorgenfrey, formand i hovedorganisationen FTF, til Politiken.

Regeringen vil blot afsætte fire milliarder kroner i alt frem til 2020 fra en allerede eksisterende reserve. Og det er slet ikke nok til at føre de storstilede planer om en bedre folkeskole - og ikke mindst flere undervisningstimer - ud i livet.

Med andre ord er den nye folkeskoleaftale helt afhængig af de kommende overenskomstforhandlinger mellem kommunerne og lærerne.

Pædagogernes formand, Henning Pedersen, mener, at regeringen med reformudspillet blander sig utidigt i de kommende overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening.

Mandag aften udtrykte Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, stor forundring over forslaget fra regeringen.

- Det er vel helt nyt, at en regering fremlægger noget, som den kalder et ambitiøst løft, og samtidig siger, at forudsætningen er, at medarbejderne arbejder langt mere, sagde Anders Bondo Christensen, formand for lærerforeningen, til Ritzau.

- Jeg har svært ved at finde ud af, om jeg skal grine eller græde. Vi er overhovedet ikke blevet inddraget i det her.

/ritzau/