Overblikket: Her er de vigtigste punkter fra reformudspillet
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), økonomiminister Stephanie Lose (V) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) holder pressemøde om udspil til reform af ungdomsuddannelserne samt reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser i Roskilde.
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Få et overblik over de vigtigste punkter i regeringens to reformudspil på uddannelsesområdet
Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret to reformudspil på uddannelsesområdet.
Få et overblik her over de vigtigste punkter i de to reformer.
Reform af ungdomsuddannelserne:
* Regeringen vil løfte uddannelses- og undervisningsområdet med samlet fem milliarder kroner i 2030.
* Regeringen vil oprette en ny ungdomsuddannelse, epx (erhvervs- og professionsrettet eksamen) og fjerne hf-uddannelsen. Epx kan både være toårig og treårig.
* Adgangskravet til epx skal være en bestået afgangseksamen fra grundskolen. I 2035 skal det være muligt at tage epx i 35 byer.
* Der skal være skærpede adgangskrav til stx og hhx, så karakterkravet bliver 6 frem for 5 i dag. Fremtiden for htx er fortsat i spil. Der arbejdes med en løsning, hvor den helt eller delvist kan integreres med stx eller lignende.
* Den almindelige 10. klasse skal integreres med epx. Det vil dog fortsat være muligt at gå i 10. klasse på efterskole.
* Det vil fortsat være muligt at gå direkte fra grundskolen til erhvervsuddannelserne.
Reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser:
* Samlet afsætter regeringen 2,1 milliarder kroner årligt frem mod 2032.
* Størstedelen af professionsbacheloruddannelserne forkortes med tre måneder fra de nuværende tre og et halvt år. Det gælder dog ikke det maritime område og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
* Læreruddannelsen forkortes heller ikke, da den for nylig er blevet reformeret.
* De studerende skal have flere ugentlige timer på mindre hold og mere vejledning og feedback. Det gælder både på de professions- og erhvervsrettede uddannelser.
* Antallet af specifikke læringsmål skal nedbringes på professionsuddannelserne.
* Der skal være fri efteruddannelse gennem hele arbejdslivet til professionsuddannelse.
* Der skal oprettes nye praksisrettede, etårige professionsmasteruddannelser.
* Som supplement til de toårige erhvervsakademiuddannelser skal der oprettes nye, erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser på tre år.
* Dimittender fra både toårige og treårige uddannelser på erhvervsakademi får fri efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
* Regeringen ønsker også flere internationale studerende. Derfor oprettes 400 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsuddannelser. De oprettes uden for de største byer inden for STEM-området (science, technology, engineering og mathematics, red.)
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Kvinde amok på betjente
Annonce: Sådan vælger man den rette bilforhandler i Slagelse til køb, bytte og service
Ombudsmand beder om nyt svar i sag om avisboykot
Nu indtager de Bjørneskoven
Ekspert: Lolland vil være fattig i årtier
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
Dom i Danmarks største sag om kontaktbedrageri