PET får lov til at udspionere politikere
Politiets Efterretningstjeneste (PET) får lov til fortsat at udspionere danske politikere i forbindelse med beskyttelsen af disse.
Det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg bruger en formulering, som går igen i justitsminister Morten Bødskovs (S) kommende lovforslag om efterretningstjenestens virke ifølge Information.
Udvalget skriver, at PET kan behandle oplysninger om "potentielle ofre" for terroristiske eller ekstremistiske forbrydelser.
- Jeg kan godt forstå, hvis det ser lidt mærkeligt ud, og man tænker: Kan det virkelig være rigtigt, at man må overvåge personer, fordi de er politikere, siger Radikale Venstres retsordfører, Jeppe Mikkelsen, og fortsætter:
- Men man er nødt til at være pragmatisk og indstille sig på, at hvis PET skal beskytte udsatte borgere, så er de også nødt til at have en eller anden form for viden om disse.
- Langt hen ad vejen så får de da også disse oplysninger af personen selv. Og hvis oplysningerne alligevel bliver brugt til andet end at beskytte vedkommende, så er det en klar overtrædelse af loven, siger Jeppe Mikkelsen.
Netop spørgsmålet om PET's registrering af lovlige politiske aktiviteter har præget den politiske debat siden nedsættelsen af Wendler Pedersen-udvalget i 1998.
Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen, vil under den kommende behandling af lovforslaget have undersøgt og uddybet, hvad PET bruger deres muligheder på dette område til.
- Jeg tror, de fleste er klar over, at PET overvåger potentielle terrorister. Men det kommer nok som en overraskelse for de fleste, at efterretningstjenesten har samme beføjelser til at overvåge potentielle ofre, siger Karsten Lauritzen.
Justitsminister Morten Bødskov ønsker ikke at kommentere oplysningerne før fremlæggelsen af lovforslaget til februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker