Psykiatere kalder psykiatriplan et godt første skridt

Dansk Psykiatrisk Selskab mener, at der er behov for flere psykiatriplaner og flere penge til området løbende, hvis psykiatriområdet for alvor skal løftes. Særligt for personer med svær psykisk sygdom slår tirsdagens afsatte beløb ikke til, mener formanden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De afsatte penge er slet ikke nok til at rette op på psykiatriområdet, men det er en start, mener psykiatere.

Offentliggjort Sidst opdateret

En psykiatriplan, der tirsdag er vedtaget af et bredt politisk flertal på Christiansborg, er et fint første skridt.

Men der er behov for mange flere skridt, hvis man vil sikre en tilstrækkelig behandling inden for psykiatrien.

Det mener professor i psykiatri Merete Nordentoft, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, og Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Hvis det er det første af otte skridt, så vil jeg sige, at det er rigtig fornuftigt, man kan ikke nå det hele, og det er prioriteret.

- Man kan kalde det psykiatriplan 1 og med den struktur og de målinger, den har, kan man satse på en psykiatriplan 2 og 3, siger Kjellberg.

Merete Nordentoft omtaler den nye tiårsplan på samme måde.

Vive og Dansk Psykiatrisk Selskab har tidligere vurderet, at der er behov for 4,5 milliarder kroner årligt, hvis der skal rettes helt op på psykiatriområdet. Tirsdagens aftale lander et godt stykke fra det beløb.

Alle partier på Christiansborg undtagen Moderaterne står bag den nye tiårsplan for psykiatrien, som er blevet præsenteret tirsdag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her er afsat en halv milliard kroner årligt, og af planen fremgår det, at det særligt er børn og unge i mistrivsel samt personer med svære psykiske lidelser, som skal have gavn af pengene.

Ifølge Merete Nordentoft er beløbet ikke nok til, at man på én gang kan rette op på de to områder.

- Det er tydeligt, at især indsatsen for mennesker med svær psykisk sygdom, der er beløbsrammen, man har sat af, den er slet ikke tilstrækkelig til at løfte kvaliteten for alvor.

- Men det er et første skridt, og der ligger også planer om, at det skal udvikles på længere sigt, siger hun.

Psykiatriprofessoren kalder det "nærmest ubetydeligt" med de 200 millioner kroner, der er afsat til mennesker med svær psykisk sygdom, når man tager i betragtning, at det skal dække i alle regioner og kommuner.

Omvendt mener hun, at de 250 millioner, som er afsat til børn og unge, kan gøre en reel forskel for gruppen.

Adspurgt om det ville have været bedre at sætte flere penge af til ét område frem for at smøre det ud over flere, er svaret fra Merete Nordentoft klart:

- Nej. Så længe man kun har et beløb i den størrelsesorden, er jeg ikke sikker på, det ville have hjulpet særligt meget at gøre det anderledes. Det tydeliggør bare, at der er behov for flere penge de kommende år, siger hun.

Jakob Kjellberg fremhæver det som en positiv ting, at psykiatriplanen er afgrænset, og at der er planlagt løbende opfølgninger. Det gør ham optimistisk.

- Her har man sagt, at man gør noget afgrænset. Man følger op på det, måler på det. Man sætter gang i noget uddannelse, så vi på længere sigt kan følge op på andre ting. Man sætter gang i forskning, der kan øge prestigen eller viden om, hvad man skal gøre fremadrettet.

- Det her er en meget stor elefant, der skal spises, og jeg synes, det er nogle meget gode lunser, man har skåret ud i første omgang, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder på Twitter planen for "de første skridt", der ikke kan stå alene.

/ritzau/