Regeringen afkræves klar melding om mulig krigsskat til danskerne

2 procent, 3 procent - eller måske hele 5 procent af bruttonationalproduktet?

Spørgsmålet om de fremtidige udgifter til Forsvaret hænger stadig uafklaret i luften. Men sikkert er det, at regeringen vil have dem hævet yderligere.

På Christiansborg vil ordførere nu have svar på, om det skal ske med en ekstraskat til danskerne - en såkaldt krigsskat.

Dennis Flydtkjær, finansordfører for Danmarksdemokraterne, mener, at regeringen må se komme ud af busken og enten afvise eller bekræfte.

- Det er afgørende, at man snart kommer ud og siger, hvad man vil. Er det en omprioritering, eller er det en krigsskat?, siger Dennis Flydtkjær, der ikke ønsker en ekstra skat.

- Jeg synes, det er en uholdbar måde at gøre det på, siger han.

Samme holdning har Liberal Alliance, hvor skatteordfører Steffen Frølund mener, at pengene kan findes "inden for de nuværende finanser".

- Der mangler ikke penge i statskassen. Der mangler fornuft i, hvordan de bruges, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Diskussioner og rygter om en mulig krigsskat har svirret længe, og den garvede økonomiprofessor Nina Smith har genantændt debatten.

Egentlig bryder Nina Smith sig ikke om sådan en "cigarkasse", som en krigsskat vil være, hvor indtægterne øremærkes Forsvaret, sagde hun mandag til mediet Mandag Morgen:

- Men jeg tror, det er noget, der kan blive nødvendigt at drøfte, hvis forsvarsudgifterne bare fortsætter med at stige, sagde hun her.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har regnet på en eventuel krigsskat med udgangspunkt i flere forskellige scenarier.

Med udgangspunkt i, at forsvarsudgifterne hæves til 3 procent af bruttonationalproduktet, vil det give en årlig ekstraregning på 30 milliarder kroner, og det vil kunne finansieres ved at hæve bundskatten med 2,67 procentpoint.

En arbejderfamilie med en indkomst på 51.500 kroner efter skat samlet vil her få en skattestigning på cirka 18.800 kroner årligt.

Såfremt man vil følge Donald Trumps ord og hæve forsvarsudgifterne til 5 procent, vil det kræve en stigning i bundskatten på 8,08 procent svarende til cirka 57.000 kroner årligt for en arbejderfamilie.

SF er klar til at gå med på en krigsskat. Politisk ordfører Lisbeth Bech-Nielsen mener dog, at den skal udformes på social retfærdig vis.

- Vi kan sagtens se en krigsskat for os, siger hun og nævner, at der skal være råd til både et "mere retfærdigt pensionssystem", penge til velfærd og til grøn omstilling.

Hvordan den helt konkret skal skrues sammen, vil Lisbeth Bech-Nielsen ikke lægge sig fast på endnu. Men den skal, mener hun, være dyrest for dem, der har og tjener mest.

- Vi er åbne for det meste, for det er klart, at gør vi ikke noget ekstraordinært, er vi bange for, at velstanden bliver mere presset, end den er i dag, siger hun.

Danmark er kommet op på at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet på forsvar, men tallet skal altså være højere ifølge regeringen.

For knap et år siden udarbejdede Finansministeriet ifølge Weekendavisen en liste med forslag til, hvor der kan findes ekstra penge til Forsvaret, og her blev en krigsskat nævnt.

Kort efter afviste flere ministre, at en sådan var på vej. Siden da er meget vand løbet gennem åen, og ambitionerne på forsvarsbudgettets vegne er blevet hævet.

Generalsekretær i Nato Mark Rutte sagde i midten af januar, at der er behov for, at Nato-landene kommer op på at bruge op til 3,7 procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Til det sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun var enig i, at der skal mere til.

- Danmark ligger også over (to procent, red.) nu, og jeg forudser, at vi kommer til at bruge markant flere penge. Det bliver dyrt det her, sagde Mette Frederiksen.

Dennis Flydtkjær anerkender, at det kan blive besværligt at finde nok med penge uden at pålægge danskerne en ekstraskat.

Men man bør i det mindste gøre forsøget, siger han.

- Det er klart, at skal man op på 5 procent, er det et astronomisk beløb, og så ser det svært ud. Men man må som minimum forsøge at omprioritere, siger han.

/ritzau/