Regeringen lukker døren til drøftelser om kongehusets nye budget

Det er efterhånden flere måneder siden, kong Frederik X overtog Danmarks trone fra sin mor, dronning Margrethe.

Men det vides fortsat ikke, hvordan indholdet af kongens såkaldte civilliste skal se ud.

Civilliste er en betegnelse for den statslige ydelse til kongehuset. Den omfatter apanagen, som er det årlige beløb til kongehuset på finansloven, men også kongehusets ret til palæer, slotte og jagtret i statsskovene.

Der kan dog snart ventes nyt om kongehusets økonomi.

For ifølge regeringens opdaterede lovprogram fra marts forventes statsminister Mette Frederiksen (S) i første halvdel af april at fremsætte tre lovforslag.

Et lovforslag om kong Frederiks civilliste samt lovforslag om årpenge til henholdsvis kronprins Christian og dronning Margrethe.

Men vi ved allerede lidt om fremtiden for kongehusets økonomi på nuværende tidspunkt.

Vi ved, at regeringen er "helt indstillet" på, at der skal afsættes flere ressourcer til kongehuset, for at det kan "udvikle sig og være et aktiv for Danmark".

Det meddelte finansminister Nicolai Wammen (S) allerede to dage inden dronning Margrethes abdikation 14. januar.

Her lød det også, at regeringen vil se "positivt på en stærkere statslig rolle i vedligeholdelsen og moderniseringen af de kongelige slotte".

Samtidig skal kong Frederik og dronning Mary fritages fra at betale bo- og arveafgift af de værdier som eksempelvis slotte, de enten arver eller overtager fra dronning Margrethe.

Dette lovforslag ventes ligeledes fremsat i første halvdel af april.

Vi ved ligeledes, at dronning Margrethe ikke kommer til at mangle noget.

- Dronning Margrethe skal ikke lide nogen nød, sagde Nicolai Wammen, da han ankom til statsrådsmiddag 18. marts.

Og så ved vi også, at resten af Folketinget ikke får indflydelse på udformningen af lovforslagene vedrørende kongehuset.

For Folketingets partier bliver ikke indkaldt til drøftelser, inden lovforslagene fremsættes.

- Folketinget vil få lejlighed til at drøfte indholdet i lovforslagene i forbindelse med lovbehandlingen, lød det fra Nicolai Wammen i et folketingssvar fra 6. marts.

- Der er ikke planer om at indkalde Folketingets partier til forudgående drøftelser af lovforslagene forud for fremsættelsen heraf.

Det ærgrer De Radikales finansordfører, Samira Nawa, der havde stillet det skriftlige spørgsmål til finansministeren.

For det "er ikke hverdagskost", at en ny civilliste skal udformes.

- Det er nogle og 50 år siden, at man sidst skulle lave sådan en, sagde Samira Nawa.

Det var i 1972, hvor dronning Margrethes civilliste blev vedtaget af Folketinget 26. april. Hun havde også overtaget tronen 14. januar.

Samira Nawa mener, det havde "klædt regeringen" af hensyn til "åbenhed og gennemsigtighed" at indkalde til drøftelser, før lovforslagene fremsættes.

Også selv om der er tale om en flertalsregering.

- Ligesom vi går til alle mulige andre forhandlinger og påvirker dem bedst muligt, så synes jeg da også, det havde været fint at kunne gøre det samme her.

- Det er som sagt en økonomisk post, der ikke er til diskussion hverken hvert eller hvert tiende år, sagde hun.

Nicolai Wammen har ikke ønsket at uddybe sin afvisning af forudgående drøftelser med Folketingets partier over for Ritzau.

Inden tronskiftet blev der på finansloven for 2024 afsat 123,7 millioner kroner til kongehuset og en række medlemmer af kongefamilien.

Da dronning Margrethe overtog tronen i 1972, fik kongehuset 10,1 million kroner.

Det beløb ville svare til 74,6 millioner kroner i 2022, hvis inflation medregnes, lød det i januar fra professor i samfundsøkonomi ved Roskilde Universitet Bent Greve til Politiken.

/ritzau/