Regeringen vil sætte turbo på sig selv efter skæv start

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ses her forrest ved præsentationen af regeringen i december sidste år. Siden har SVM-regeringen været igennem en hård og udfordrende tid på mange planer. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

SVM-regeringen gør et forsøg på at genstarte sig selv, mener politisk kommentator. Forslag om yderligere skattelettelser vækker kritik hos røde partier.

Offentliggjort Sidst opdateret

Statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Sammen på landevejene i en bus rundt omkring i Danmark.

Det syn vil danskere i september kunne opleve, hvis de støder ind i den bus med de tre partilederes kontrafej på siden, der skal fragte dem rundt i det ganske land. Og det med en klar mission: At fortælle danskerne om alle SVM-regeringens herligheder.

- Det er en regering, der har diskuteret højlydt med sig selv og har virket retningsløs. Nu stempler de ind en gang til og prøver at genstarte historien om regeringen, siger politisk kommentator Noa Redington.

- Det er helt afgørende, og det er bemærkelsesværdigt, at vi vil se de to arvefjender, Venstre og Socialdemokratiet, tage på fælles busturné i løbet af september.

- Det siger noget om, at man i regeringen godt ved, at den er helt gal, siger han.

SVM-regeringens første otte måneder har blandt andet budt på folkeligt raseri over afskaffelsen af store bededag, miserable meningsmålinger, forsvarsministerens sygemelding med stress og rygterne om Mette Frederiksens mulige fremtid i Nato.

Søndag forsøgte de tre partiledere så at sætte dagsordenen med et fem sider langt fælles interview i Berlingske.

I interviewet ytrede statsminister Mette Frederiksen sig blandt andet positivt om endnu større skattelettelser end dem, der allerede var en del af regeringsgrundlaget.

Venstre kom med det forslag i juni, efter at Finansministeriet i maj kunne berette, at det økonomiske overskud, som er statens forventede overskud, var 16 milliarder kroner større end hidtil antaget frem mod 2030.

SF mener, at regeringen er på afveje.

- Der er ikke brug for flere sænkelser af skatten i Danmark, men der er brug for massive investeringer i vores velfærd, siger politisk ordfører Signe Munk.

- Vi har et sundhedsvæsen, der er presset af stigende medicinudgifter. Vi har plejehjem, hvor der ikke er penge nok til at få budgettet til at hænge sammen. Vi har busruter, der bliver nedlagt, så landdistrikterne bliver efterladt på perronen. Der er en psykiatri, der halter efter.

- Så der er masser af steder, hvor der er brug for at bruge de penge, der er i den fælles kasse, på velfærd, siger hun.

Også Enhedslisten er skeptisk, selv om partiet ikke er afvisende over for at give skattelettelser til dem med de laveste indtægter.

- Men kursen fra regeringen indtil nu, senest med finansloven, tyder på, at man giver skattelettelser til dem med de højeste indtægter, siger gruppeformand Peder Hvelplund.

Ifølge Noa Redington er to typer af skattelettelser farlige at give for Socialdemokratiet, der er det klart største regeringsparti.

Den ene er topskattelettelser, og den anden er lettelser på erhvervsskat. For eksempel selskabsskat eller skat på kapitalindkomst, hvilket vil sige afkast på for eksempel aktier.

- Det er lettelser, som man vil sige vil være med til at skævvride og øge uligheden i samfundet. De skattelettelser, som slår hårdt ud i ulighedsdiskussionen, er svære for Socialdemokratiet, siger han.

/ritzau/

Fire fokuspunkter for regeringen de næste år

* En skattereform skal give danskerne flere penge at bruge. Desuden skal tre milliarder kroner, som er blevet afsat til mere i løn i den offentlige sektor, fordeles.

* Regeringen vil gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor med mere lokal frihed, ansvar og engagement for at frigøre ressourcer fra administration.

* De danske uddannelser skal styrkes, ikke mindst erhvervsuddannelserne, hvor der er for lav søgning, men hvor regeringen ønsker, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse frem for et alment gymnasium. Også i folkeskolen er der en ubalance mellem det boglige indhold sat over for det praktiske og kreative indhold.

* Fokus på vækst og grøn omstilling, herunder at forbedre forholdene for iværksætteri.

Kilde: Berlingske/Regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark".

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu