S vil spare på jobcentre og give skattelettelser for milliarder

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at det er muligt at spare tre milliarder kroner på jobcentrene, uden at det går ud over beskæftigelsesindsatserne. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen foreslår i et nyt udspil at hæve beskæftigelsesfradraget, blandt andet ved at skære i jobcentersystemet. Professor har dog svært ved at se hvordan.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fire milliarder kroner om året.

Så meget foreslår Socialdemokratiet at sænke skatten på arbejde for alle på arbejdsmarkedet. Det fremgår af et nyt skatteudspil fra regeringspartiet.

Regeringen foreslår konkret, at skatten skal sænkes ved at hæve beskæftigelsesfradraget.

Til gengæld skal tre af de fire milliarder kroner, det koster, tages fra jobcentersystemet.

Hvis udspillet vedtages, vil det blive en bunden opgave at spare tre milliarder kroner på jobcentrene. Det svarer ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) til cirka 30 procent af den samlede økonomi for jobcentrene.

- Vi ønsker at tænke hele jobcenterindsatsen på en ny og bedre måde.

- Der skal simpelthen være mindre bureaukrati, og det skal være mere målrettet i forhold til den enkelte ledige, siger han.

Finansministeren mener, at det er muligt at spare, uden at det går ud over beskæftigelsesindsatserne.

Ifølge en professor er det dog svært at se, hvordan man kan fjerne tre milliarder kroner fra jobcentrene uden at skære i ydelser og fjerne krav eller rettigheder.

- Afbureaukratisering er en vej, man allerede er gået på jobcentrene, hvor man har fundet besparelser, men slet ikke i den størrelsesorden, siger Thomas Bredgaard, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

I forslaget fremgår det, at jobcentrene ikke skal bruge tid og ressourcer på at kontakte syge borgere, der har en arbejdsgiver.

Samtidig fremhæver finansministeren, at der er fejlslagne indsatser, som gør, at nogle på jobcentrene bliver fastholdt i forløb i år eller årtier.

Det skal være slut, mener Wammen, der dog ikke viser den konkrete vej til det.

Han siger imidlertid, at der skal være færre ansatte på jobcentrene. Men den enkelte ansatte skal ikke nødvendigvis have flere opgaver, fordi bureaukratiet ifølge ministeren skal mindskes.

Hvad det er, man gør i dag, som man skal holde op med, svarer Nicolai Wammen ikke direkte på.

Thomas Bredgaard siger:

- Jeg tvivler på, at man kan finde så store besparelser ved at afbureaukratisere og give kommunerne større frihed i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Blandt regeringens støttepartier Enhedslisten og SF er der ikke umiddelbart opbakning til forslaget. Det er ikke tid til skattelettelser, skriver SF's formand, Pia Olsen Dyhr, på det sociale medie Twitter.

Socialordfører Pernille Skipper (EL) mener, at man med forslaget undlader at give flere penge til dem, der har mindst - og som også er hårdest ramt af inflationen.

Hun nævner specifikt pensionister, arbejdsløse, syge og mennesker med handicap. De "får nul", skriver Pernille Skipper på Twitter.

Imens er De Radikale og Venstre mere optimistiske.

Finansordfører Troels Lund Poulsen (V) kalder det "en god begyndelse".

- Det er da dejligt, at Socialdemokratiet nu indrømmer, at man godt kan sænke skatten på arbejde, uden at det har betydning for vores velfærdssamfund, siger han.

Han mener dog, at der skal flere skattelettelser til, og at jobcentrene skal nedlægges, så der kan laves en ny model.

/ritzau/

Beskæftigelsesfradraget skal hæves

* Socialdemokratiet foreslår at hæve beskæftigelsesfradraget med to procentpoint og det maksimale fradrag med 8300 kroner.

* Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal ifølge regeringspartiet også hæves. Det skal hæves med tre procentpoint og det maksimale fradrag med 11.400 kroner.

* Ifølge Socialdemokratiet vil den maksimale skattelettelse for en person være 2100 kroner.

* Pengene til udspillet skal blandt andet findes gennem en reform af jobcentrene. Der er tale om besparelser, som Socialdemokratiet mener kan give tre ud af i alt fire milliarder kroner, som i alt skal bruges.

* Besparelserne på jobcentrene kommer oven i den besparelse på 1,1 milliarder kroner, som jobcentrene skal gennemføre fra 2024.

* Den sidste milliard til finansieringen vil Socialdemokratiet finde i den vinterpakke, som Folketinget blev enige om 23. september.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu