Senfølger kom bag på Hanne - ny kræftplan skal hjælpe helbredte som hende

Tidligere var en kræftdiagnose for mange lig med en overhængende risiko for at dø.

I dag forlader flertallet af patienter sygehuset med den glædelige besked, at behandlingerne har virket, og at de er kræftfri.

Men oven i lettelsen følger for syv ud af ti eftervirkninger som træthed, angst og væskefyldte hævelser i arme og ben, der kan være forbigående, men i værste fald livsvarige.

Patienten er helbredt, men føler sig langtfra rask.

Med en ny kræftplan, Kræftplan 5, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der over alt i landet skrues op for behandlingen af senfølger.

Området skal ifølge direktør i styrelsen Jonas Egebart deles op i grupper.

- De almindelige generelle senfølger skal løses i kommunerne eller almen praksis. Men når det bliver mere komplekst, bliver vi nødt til at have nogle samlede regionale tilbud.

- Indsatserne skal i langt højere grad skræddersys til den enkeltes behov. Det skal ske fast under hele forløbet - både før, under og efter.

Sådan et målrettet tilbud ville Hanne Thøisen gerne have haft. Hun blev erklæret kræftfri efter brystkræft i 2021 og har siden kæmpet med en lang stribe af senfølger.

Behandlingsforløbet med kemoterapi, operation, stråler og medicin har givet hende føleforstyrrelser i fødderne, der påvirker balancen og besværliggør hendes gang.

Hun har ofte diarré, og hendes slimhinder i næsen er så tørre, at hun får sår.

- Jeg har ikke længere kræft, og det er jeg selvfølgelig vanvittig glad for. Men min krop er ikke, som den var før, og det er kommet bag på mig.

- Alt er anderledes i dag, og jeg kunne ønske, at der var nogen, der tidligere havde lyttet til mig i stedet for at sige, at det var bivirkninger, der efterhånden ville forsvinde, siger Hanne Thøisen.

Oven i de fysiske eftervirkninger er der de kognitive som koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og ikke mindst en overvældende træthed, også kaldet fatigue.

Nogle dage sætter trætheden sig som nedtrykthed.

- Før jeg blev syg, var jeg meget social. I dag skal jeg nøje overveje, hvem jeg har overskud til at mødes med. Skal jeg se nogen om aftenen, kan jeg ikke også have en aftale i løbet af dagen.

- For andre kan det være svært at forstå, at jeg ikke kan magte det samme som før, for jeg ser jo rask ud.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V), der nu skal arbejde videre med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, kalder Kræftplan 5, der følger fire andre, for den hidtil største.

Den første kom i år 2000, hvor kræftoverlevelsen i Danmark lå betydeligt lavere end i de øvrige nordiske lande.

- I dag er vi et helt andet sted, end da vi begyndte. Kræft er ikke en dødsdom, men en sygdom man kan bekæmpe. Men vi er ikke i mål, på trods af at vi gør det rigtig, rigtig godt.

- De næste vigtige skridt handler ikke mindst om at gøre det meget bedre i forhold til senfølger, siger Sophie Løhde.

De fem regioner har senfølgeklinikker målrettet kræftpatienter, men det kan trække ud med at få en henvisning, og når det sker, kan ventetiden være lang.

Da Hanne Thøisen, der bor i Roskilde, endelig fik en henvisning fra kræftafdelingen på sygehuset, skulle hun vente i syv måneder, før eksperterne på klinikken havde tid til at se hende.

- Nu føler jeg mig meget heldig ved at komme på senfølgeklinikken. Det har hjulpet mig at tale med nogen om, hvordan jeg skal lære at leve med mine smerter og gener.

- Det er jo en kæmpesorg, der kommer, netop som man er kommet igennem kræften og tror, at nu skal man til at leve som før.

Hanne Thøisen har tidligere være koordinator i et gulvfirma. I dag er hun på førtidspension.

/ritzau/