SF vil give flere kontrolmuligheder med FE og PET til hemmeligt udvalg

Som medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne - det såkaldte kontroludvalg - vil Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) kunne mere end blot at lytte. Derfor foreslår SF at udvalget skal kunne få tilsyn til at iværksætte undersøgelser. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det såkaldte kontroludvalg i Folketinget, der holdes orienteret om FE og PET, skal kunne mere end blot at lytte, mener SF. Det vil højne tilliden, lyder det.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er brug for at styrke Folketingets kontrolmuligheder med landets efterretningstjenester.

Det mener SF, der vil revidere Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne - det såkaldte kontroludvalg.

- I dag har udvalget ikke nogen handlemuligheder, og alt, hvad udvalget kan gøre, er at lytte på, hvad der bliver frembragt, siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der sidder i kontroludvalget for SF.

Hun foreslår, at et mindretal bestående af to medlemmer i udvalget skal kunne pålægge Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) at iværksætte en undersøgelse af forhold i tjenesterne.

- Jeg tror, det vil højne tilliden til tjenesterne, at man ved, at der sidder nogle folketingsmedlemmer, der har mulighed for at få igangsat en undersøgelse.

Kontroludvalget består af fem medlemmer - et for hvert af de fem største partier i Folketinget. Dermed har Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF og Danmarksdemokraterne en repræsentant.

Udvalget har til opgave at have "indseende" med både Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET). I udvalget er det regeringen, der orienterer om "væsentlige omstændigheder" omkring efterretningstjenesterne.

Medlemmerne af kontroludvalget har tavshedspligt.

Hos Socialdemokratiet er det retsordfører Bjørn Brandenborg, der har plads i kontroludvalget. Han er også udvalgets næstformand.

Han mener, at man skal "tænke sig grundigt om", før man ændrer ved udvalgets konstruktion.

Det kedelige svar er, at vi i den kommende tid får lejlighed til at drøfte en revision af PET-loven, og i den forbindelse kommer vi jo nok også til at komme ind på rammerne for tilsynet med efterretningstjenesterne, siger Bjørn Brandenborg.

Men det er relevant at sikre, "at befolkningen og folketinget kan have tillid til at vi kan føre parlamentarisk kontrol af efterretningstjenesterne", lyder det.

Derfor er han åben for at diskutere udvalgets konstruktion.

Justitsministeriet har tidligere oplyst til Ritzau, at ministeriet er ved at forberede en revision af PET-loven. Det ventes, at partier vil blive indkaldt til drøftelser i første halvdel af 2024.

SF er dog ikke det eneste parti, der taler om en ændring af udvalgets konstruktion.

Regeringspartiet Venstres medlem af kontroludvalget, retsordfører Preben Bang Henriksen, sagde 14. november til Altinget, at "hele konstruktionen af udvalget bør ændres".

Han mener blandt andet, at det er et problem, at de oplysninger, udvalget skal kontrollere, kommer fra dem, de skal kontrollere i form af efterretningstjenesterne.

Også udvalgets formand, Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne, vil tage udvalgets "opgaver og kompetencer" op, når PET-loven skal revideres.

- Der er reelt ikke nogen kontrol, som reglerne er i dag, siger Jens Henrik Thulesen Dahl i en skriftlig kommentar.

Ritzau har også forsøgt at få en kommentar til SF's forslag fra Preben Bang Henriksen og udvalgets sidste medlem, Moderaternes Tobias Grotkjær Elmstrøm. De er ikke vendt tilbage inden deadline.

/ritzau/

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

* Udvalget har eksisteret i Folketinget siden 1988. Det består af ét medlem fra hvert af Folketingets fem største partier.

* Det nuværende kontroludvalg består af formand Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), næstformand Bjørn Brandenborg (S), Preben Bang Henriksen (V), Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

* Udvalget har til formål at "have indseende" med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det skal "orienteres, før regeringen udsteder retningslinjer for efterretningstjenesternes virksomhed".

* Videre skal "regeringen holde udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed". 

* Medlemmerne er underlagt streng tavshedspligt.

Kilde: Folketinget.dk.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu