Socialdemokratiet kæmpede for fritid til arbejderne - nu advarer de om det

Det er udråbt som det absolut vigtigste politiske emne af statsminister Mette Frederiksen (S), der frygter, at mindre arbejdstid vil skade velfærdssamfundet.

Historisk set har Socialdemokratiet været drivende for oprettelsen af velfærdssamfundet, og nu handler det for regeringspartiet om at opretholde det.

Derfor bliver der talt dunder fra regeringstoppen.

- Glem det, venner, har statsministeren sagt til dem, der drømmer om at arbejde mindre for i stedet at prioritere familie eller fritid.

Dermed har det traditionelle arbejderparti skiftet syn på arbejde og fritid i forhold til tidligere.

Det mener historiker og dr.phil. med speciale i arbejderbevægelsens og industrisamfundets historie Lars Kjølhede Christensen.

- Socialdemokratiets syn på arbejde er blevet meget kvantitativt. Hvis arbejde er godt, så er endnu mere arbejde endnu bedre. Og mindre arbejde er dårligt.

- Hvorimod Socialdemokratiet historisk set har haft et bredere syn på arbejde, som har været mere kvalitativt anlagt, siger han.

Mette Frederiksen er bekymret for, at borgernes arbejdstid er på vej ned, hvis flere og flere ønsker at gå på deltid. Hvis færre arbejder og betaler skat, mangler der penge og hænder til velfærd, lyder argumentet.

I september skosede hun på et topmøde i Dansk Industri den holdning, at "øget velstand skal veksles til mere fritid".

I forsøget på at forankre tankerne i det socialdemokratiske kompas holdt Mette Frederiksen den socialdemokratiske landsfader, Thorvald Stauning, frem for sig og citerede ham på partiets årsmøde i september:

- Uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender. Ved flid og arbejde kommer de enkelte frem, citerede hun.

Men netop Stauning kæmpede for mere fritid til arbejderne og kritiserede dem, som med hans ord mente, at en kortere arbejdsdag blev en "kilde til værtshusbesøg".

Dermed undlod Mette Frederiksen afgørende dele af den socialdemokratiske historie, lyder det.

- Det var under Stauning i 1938, at vi fik en ferielov, og arbejderne for første gang fik mulighed for at holde ferie. Så en del af den rigdom, som blev skabt, skulle også bruges til, at arbejderne kunne få noget mere fritid for eksempel, siger Lars Kjølhede Christensen.

Den første linje i det allerførste partiprogram for Socialdemokratiet lyder, at "arbejdet er kilden til al rigdom og kultur, og bør hele udbyttet tilfalde dem, som arbejder", hvilket illustrerer det.

- Den gamle parole i arbejderbevægelsen er "gør din pligt og kræv din ret". Arbejderne skabte værdierne og mødte på arbejde hver dag. Så de ville have indflydelse, et ordentligt liv og velfærd, siger han.

Sammen med arbejderbevægelsen har Socialdemokratiet op gennem det 20. århundrede haft en kortere arbejdsdag og mere fritid allerøverst på dagsordenen.

De fik gennemført reglen om otte timers hvile, otte timers arbejde og otte timers søvn i 1920 samt andre goder som den første ferielov og en gradvis sænkelse af arbejdstiden til 37 timer.

En del af forklaringen på forskellen mellem Stauning og Frederiksen er dermed velfærdsstaten.

Men det ligger i den socialdemokratiske selvforståelse, at øget velstand ikke kun skal bruges på offentlig velfærd, men at den også kan bruges på fritid.

Mere fritid advarer regeringen dog om i sidste kapitel i sin økonomiske plan frem mod 2030. En indførelse af 32 timers arbejdsuge frem mod 2040 vil forværre de offentlige finanser med cirka 60 milliarder kroner.

Det er dog kun "illustrativt" for at vise de potentielle problemer, fremgår det.

Journalist og samfundsdebattør Lars Olsen følger Socialdemokratiet tæt.

Han giver partiet ret i analysen om arbejdstid, men ser tegn på, at samfundskontrakten er blevet brudt, fordi folk er utilfredse med kvaliteten i ældreplejen eller daginstitutionerne.

- Jeg mener ikke, at politikerne og Socialdemokratiet overholder deres del af samfundskontrakten.

- De burde kigge mere indad i stedet for bare at kritisere en tendens i tiden, men se på, om de har et medansvar for, at folk er nødt til at tage sig af deres børn, fordi samfundet ikke gør det godt nok, siger han.

/ritzau/