Statsministeren nægter at sætte en grænse for støtten til Ukraine

Det kan ikke gøres op i penge.

Krigen i Ukraine bringer noget fundamentalt andet i spil, end når en regering sædvanligvis fordeler og finder balancer i indtægter og udgifter.

- Man kan ikke opstille en grænse for, hvor langt økonomisk vi er villige til at gå, for det kan være vores egen fremtid, der er på spil, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Ritzau i anledning af etårsdagen for Ruslands invasion.

Fremtiden er, set fra Statsministeriet, forbundet med stor uvished efter Ruslands angreb 24. februar sidste år.

På et spørgsmål, om de 6,3 milliarder, som Danmark foreløbig har støttet med, kan være "peanuts" sammenlignet med udgifter til Ukraine i fremtiden, svarer hun "ja".

- Og jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at så langt øjet rækker, kommer vi til at bruge flere penge på forsvar og sikkerhed.

Hun ser den aktuelle situation som "en skæbnestund".

På slagmarken ventes en russisk offensiv. I en tale forleden gentog præsident Vladimir Putin sit løfte til russerne om "sejr".

Frederiksen betragter Rusland som et land drevet af en ny imperialisme.

Putins ønske er en tilbagerulning af det regelbaserede system til fordel for et magtsystem, som "kan inspirere andre lande til at gøre det samme".

- Jeg tror ikke, at det her først og fremmest handler om Ukraine. Jeg tror, det her først og fremmest handler om Rusland. Ukraine betaler prisen, da det er dem, der er blevet invaderet, siger hun.

Hendes antagelse er, at Rusland fortsætter, hvis landet vinder i Ukraine. Derfor ser hun kun én vej: Ukraine skal vinde, med støtte fra Vesten og Danmark.

I sidste uge sagde statsministeren på en sikkerhedskonference i München, at hun mener, at Europa og Vesten kan tabe, hvis Rusland vinder, og at "det ikke slutter med Ukraine".

Spørgsmål: Mener du, at danskerne skal frygte en angrebskrig på dansk grund?

- Nej, det mener jeg ikke. Vi skal iagttage, hvad der foregår nu i Ukraine. Vi ved, at der er en stor bekymring i Moldova, i forhold til om de kan være et land, som kan være udsat for noget.

- Men vi kan også se, at russerne spiller en meget ødelæggende rolle i dele af Afrika og bidrager til destabilisering på Balkan, siger hun.

Konflikter som disse kan også "komme til at påvirke Danmark".

Tidligere på ugen sagde den hollandske efterretningstjeneste, at russerne har været ved at forberede angreb på landets energiinfrastruktur på havet.

Statsministeren siger, at der "også i Danmark er en øget opmærksomhed omkring kritisk infrastruktur".

- Det er, hvad jeg kan sige om den sag.

Spørgsmål: Hvor sårbart er Danmark?

- Alle åbne, frie demokratiske samfund har sårbarheder over for regimer, der ikke spiller efter demokratiets spilleregler, og det vil vi også have fortsat. For vi er et åbent samfund, og vi er et samfund i dag, som er utrolig afhængig af teknologi.

Spørgsmål: Hvad kan - og gør - regeringen for at beskytte denne kritiske infrastruktur?

- Jeg kan ikke gå ind sådan konkret i forhold til beredskabet. Jeg kan sige, at der er en øget opmærksomhed på det her område, og det arbejder de ansvarlige myndigheder selvfølgelig med.

På slagmarken kæmper Ukraine med omfattende vestlig støtte i ryggen på at generobre områder, som Rusland har besat.

I dele af den amerikanske administration har synspunktet været, at det ville være at gå et skridt for langt, hvis ukrainerne går efter at generobre Krim.

Dels betragtes Krim af russerne som en grænse, de ikke vil acceptere blive overskredet, dels er halvøen meget stærkt befæstet af russerne.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har klart sagt, at han vil have Krim, som Rusland har annekteret i 2014, tilbage.

Trods amerikanernes tvivl her, står statsministeren fast her.

Spørgsmål: Støtter regeringen, at Ukraine genvinder alt det land, som Ukraine havde før 2014, også Krim?

- Hvis det, du spørger til, er, hvad kunne blive afslutningen på et tidspunkt, så er mit svar, at det er op til ukrainerne. Jeg mener, at det er Ukraine, der må definere, hvad de betragter som en potentiel rigtig afslutning en dag.

/ritzau/