Tæppet kan blive trukket væk under klimatopmøde kort før det starter

Det er ikke kun for amerikanerne, at præsidentvalget tirsdag har stor betydning.

Det kan også få store konsekvenser for den globale klimakamp og FN's årlige klimatopmøde, der starter mindre end en uge efter valget i USA.

Her skal landene blive enige om fremtidens klimabistand, hvor fattige lande får penge til at få udledninger ned og tilpasse sig ekstremt vejr.

I sig selv svært. Men vinder Donald Trump, kan det blive endnu sværere.

- Det bliver et topmøde, hvor man vil være meget i tvivl om, hvad man skal og kan gøre, siger John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care Danmark.

Han har været til langt de fleste af FN's klimatopmøder siden år 2000.

- Det (en Trump-sejr, red.) stiller virkelig nogle spørgsmål til, hvordan man får et effektivt globalt klimaregime til at fungere, mener han.

Sidst da Donald Trump var præsident, trak han USA ud af Parisaftalen, som siden 2015 har været Nordstjernen for den globale klimapolitik.

Med den har verdens lande forpligtet sig til at prøve at begrænse stigningen i temperaturen til 1,5-2,0 grader i forhold til før industrialiseringen.

Et mål, vi lige nu slet ikke har kurs mod at nå.

En af dem, der oplevede konsekvenserne for klimatopmøderne, da Trump i 2017 trak USA ud af Parisaftalen, var danske Anette Ejersted.

Hun var i flere år Danmarks klimachefforhandler ved COP-møderne, men er i dag fagchef for miljø og cirkulær økonomi hos Dansk Erhverv.

Hun fortæller, at det amerikanske exit fra Parisaftalen ændrede på forhandlingsdynamikken, og at USA fik en anden og mere tilbagetrukket rolle end tidligere.

- USA ville gerne deltage konstruktivt på teknisk niveau - det var ikke sådan, at klima pludselig var ligegyldigt - men de havde en anden tilgang.

- De var ikke drivende og den store magt i forhandlingerne mere. Pludselig skulle man finde andre veje for at fastholde ambitionerne, siger hun.

Hun fortæller, at det efterlod et tomrum for magten, som fik blandt andet EU til at steppe mere op.

USA er dog ikke til at komme uden om i global klimapolitik. Efter Kina er USA den største udleder, og den enkelte amerikaners CO2-aftryk er højt.

Ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) er det indlysende, at USA er en vigtig spiller. Det er dog for tidligt at drage konklusioner, mener han.

Det er nemlig umuligt at forudsige udfaldet af valget og handlerummet efter.

- Fremadrettet er der også er masser at samarbejde med USA om, uanset hvem der sidder i det ovale værelse i det Hvide Hus, og her vil Danmark fortsat søge at arbejde for den grønne omstilling med både med den amerikanske regering og delstater, skriver han i en kommentar.

Om Trump igen vil trække USA ud af aftalen, som USA under præsident Joe Biden igen har tilsluttet sig, er uvist.

Hvis det skulle ske, vil der dog stadig ske noget på klimafronten de næste år, spår tidligere chefforhandler Anette Ejersted.

- Der vil være et sammenhold for resten af verden, som siger:

- Vi skal fastholde Parisaftalen. Det gjorde vi sidste gang. Og det skal vi også gøre denne her gang, siger hun.

Heller ikke John Nordbo fra Care Danmark vil male fanden på væggen.

Han peger på, at der er store økonomiske tandhjul, som er begyndt at dreje i den rigtige retning, og at vedvarende energi er billigere.

- Der er nogle markedsmekanismer, som trækker i den rigtige retning, og de vil bestå - selv under Donald Trump, siger han.

Det amerikanske præsidentvalg afholdes 5. november, og ugen efter - 11. november - starter klimatopmødet COP29 i Baku i Aserbajdsjan.

Det varer til 22. november, men går normalt over tid.

/ritzau/