Talibans hurtige tilbagekomst granskes i ny dansk rapport

Det var Anders Fogh Rasmussen (V), der var statsminister, da Danmarks sendte soldater til Afghanistan. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Onsdag præsenteres rapport om Vestens exit fra Afghanistan og Talibans overtagelse på Christiansborg.

Offentliggjort Sidst opdateret

En række danske forskere vil onsdag forsøge at give svar på, hvordan Taliban så hurtigt kunne genvinde magten i Afghanistan efter Vestens tilbagetog i 2021.

Det sker i en rapport, som forskere fra hovedsageligt Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) står bag. Den præsenteres på Christiansborg.

Seniorforsker Mona Sheik, der har beskæftiget sig indgående med islamistiske bevægelser, herunder Taliban, har ledet arbejdet med rapporten.

- Vi beskriver i detaljer udviklingen i Taliban som bevægelse, i kapacitetsopbygningsindsatserne og i den tilgang, amerikanerne og Nato havde til Taliban i de 20 år, siger hun.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger. Syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Langt flere har fået varige men på krop og sjæl.

De danske soldater hjalp civilbefolkningen med forskellige projekter. De trænede sikkerhedsstyrker og deltog i ildkampe.

Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) står for en større udredning af dansk engagement i Afghanistan samt Talibans genkomst. (Arkivfoto). Foto: Johnny Madsen/Ritzau Scanpix

Rapporten, der kommer onsdag, er en del af en større udredning.

Senere, i 2025, kommer en anden delrapport, der beskæftiger sig med de politiske beslutninger under det danske engagement i Afghanistan.

Den har på forhånd fået stor opmærksomhed.

Der har ifølge Politiken været en række problemer i forbindelse med udarbejdelsen af den, blandt om adgangen til materiale fra Folketingets hemmelige kamre, eksempelvis Udenrigspolitisk Nævn, hvor partierne diskuterer fortrolige sager.

Den delrapport, der udgives onsdag, har et andet fokus. Derfor er den knap så sprængfarlig.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, står for at præsentere rapporten.

Han lægger vægt på, at rapporten skal bruges, når der i fremtiden skal tages store beslutninger om militært engagement.

Statsminister Mette Frederiksen (S), daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) afholdt i august 2021 pressemøde om den alvorlige situation i Afghanistan. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Hvad gjorde vi godt? Hvad gjorde vi mindre godt? Det er vigtigt, at vi lærer af den her operation, siger han.

/ritzau/

Mange afghanere blev evakueret, efter at Vesten trak sine tropper ud af landet. (Arkivfoto). Foto: Shekib Rahmani/Ritzau Scanpix
Strenge fortolkninger af islam håndhæves under Talibans styre i Afghanistan. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix