Trods krads kritik bliver omstridt skraldelov nu en realitet

Det var et af den forrige S-regerings store grønne slagnumre, at vi i klimaets navn skal være bedre til at sortere affald og brænde mindre af det af.

Aftalen blev indgået i 2020, og nu - tre år senere - ventes loven, der skal få affaldsforbrændingen til at falde, i denne uge at blive vedtaget i Folketinget.

Men kritikken er haglet ned. Den kritiseres for ikke at få den ønskede grønne effekt, og det frygtes, at det kan slå hul i mange af landets kommunekasser.

Her kan du blive klogere på, hvad der er op og ned i sagen:

* Hvad er idéen med at se på vores affald?

Selv om vi i Danmark bryster os af vores affaldssortering, så er det ikke det hele, der ender de rigtige steder, ligesom alt ikke kan genanvendes.

Derfor brændes det af, så det i stedet for at blive gemt væk kan blive brugt som kilde til strøm og varme som erstatning for olie og gas.

Der udledes dog stadig drivhusgasser ved det, og i Danmark er kapaciteten til at brænde affald af så stor, at vi allerede køber meget affald i udlandet.

Den nye lov skal få antallet af anlæg ned, så der brændes mindre af, og vi derfor sender færre drivhusgasser ud i atmosfæren.

Det skal ske ved en liberaliseringen af affaldshåndteringen, hvor værkerne, som mange kommuner ejer, i stedet gøres til selvstændige selskaber.

Kommunernes affald skal så sendes i udbud, så der bliver skabt konkurrence om opgaverne, som nogle af værkerne taber og siden lukker.

* Hvad er problemet så?

Når anlæg lukker, så der brændes mindre affald af, vil det ifølge regeringens beregninger i 2030 sænke CO2-udledningen med 0,6 millioner ton.

Men det regnestykke har flere sået tvivl om. Blandt andet regeringens egen klimavagthund - Klimarådet - og den grønne tænketank Concito.

Ifølge senioranalytiker Tobias Sørensen fra Concito er usikkerhederne store:

- Det er ikke sikkert, at anlæg lukker på den korte bane, og hvis de gør, at der så kommer en anden grøn el og varme i stedet for deres produktion.

Det hænger blandt andet sammen med, at anlæggene kan skrue op for deres køb af affald i udlandet. Det venter Dansk Affaldsforening, vil ske:

- De vil prøve at behandle så meget affald, som de kan, fordi det er sådan, de kan tjene penge, siger politisk chef Jens Bomann Christensen.

I så fald fortsætter vi altså med at brænde affald af - og spørgsmålet er, om det i virkeligheden er bedre i den grønne sags tjeneste?

- Så længe der er affald, der ikke udnyttes til bedre ting i udlandet, så giver det klimamæssigt mening, at vi udnytter vores kapacitet.

- Det giver måske nationale reduktioner (hvis anlæg lukker, red.), men giver det overhovedet globale reduktioner?, spørger Tobias Sørensen fra Concito.

* Hvilke konsekvenser kan det få, hvis anlæggene skal lukke?

En ting er klimaeffekten, noget andet er prisen for, at anlæggene lukker.

Landets kommuner, der ejer mange af anlæggene, frygter at ende med regningen, som de vurderer, kan løbe op i knap tre milliarder kroner.

Det kan derfor koste kommunerne - og i sidste ende borgerne - dyrt.

Der er afsat 200 millioner til kompensation i lovforslaget, men det kan stige, hvis det viser sig ikke at være nok.

Norfors-værket i Hørsholm har da også varslet, at værket forventer at gå konkurs og i så fald vil stævne staten for 750 millioner kroner.

* Hvorfor er loven så alligevel på vej til at blive en realitet?

Det var et bredt politisk flertal, som i 2020 vedtog aftalen om at reducere CO2-udledningen fra affaldsforbrænding. Men det slår nu sprækker.

Eksempelvis har Konservative sagt, at partiet ikke kan støtte det lovforslag, der er lagt frem. Også Alternativet vil stemme imod.

Hidtil har regeringen, der i sig selv har et flertal, dog stået fast. Også selv om kritikken har været vedholdende gennem længere tid.

- Vi har enormt svært ved at se sammenhængen mellem det, man gerne ville med den oprindelige klimaaftale, og det lovforslag, man nu er ved at stemme igennem, siger Jens Bomann Christensen fra Dansk Affaldsforening.

Loven skal andenbehandles tirsdag, mens tredjebehandlingen, hvor den endeligt vedtages, er planlagt til at ske torsdag.

/ritzau/

Folketingsbeslutning om dit affald koster millioner: Politikere er skeptiske men skal følge loven