Troels Lund lover dansk hjælp til Ukraine uden nogen udløbsdato

Det er lørdag to år siden, at Rusland en torsdag i de tidlige nattetimer invaderede nabolandet Ukraine.

Samlet i omkring et år siden 24. februar 2022 har Troels Lund Poulsen (V) været Danmarks forsvarsminister og dermed haft tæt berøring med krigen i Ukraine og Danmarks engagement hertil.

Et engagement, der indtil videre har udmøntet sig i militær støtte til Ukraine for over 33 milliarder kroner, og som tæller alt fra artilleri og droner til kampvogne og F-16-fly.

- Det er et land og nogle mennesker, der er dybt afhængige af, at vi har en meget stor generøsitet i forhold til at give og fastholde et engagement, siger Troels Lund Poulsen.

- Det er noget, som de sætter enorm pris på. Og dér bliver politik pludselig meget, meget konkret.

- Nogle gange kan det godt være lidt abstrakt, de beslutninger, man sidder og træffer. Men det her er noget, der har betydning, i forhold til om de kan blive ved med at være et frit land, siger han.

Når krigen lørdag går ind i sit tredje år, er det i en fastlåst situation, konstaterer Troels Lund Poulsen.

Han har "meget svært ved at give et klart bud på", hvornår vi kan forvente, at der kommer en afslutning på krigen.

- Selv om situationen er fastlåst i øjeblikket i den østlige del af Ukraine, så er det ikke mindst vores indsats fra den vestlige verden og dermed også fra Europa, der kan være med til at give det meget markante skub i ryggen til Ukraine, der gør, at de kan blive herre i eget hus.

- For mig har det ikke nogen udløbsdato (støtten, red.). Det er en prioriteret opgave. For hvis vi giver op, kommer det også til at gå ud over vores egen sikkerhed, siger forsvarsministeren.

Han erkender, at Rusland har haft "små gennembrud" den seneste tid. Det har særligt været synligt ved byen Avdijivka, som Rusland for nylig har indtaget, lyder det.

Men Troels Lund Poulsen betoner igen, at "generelt står fronterne stadig meget stille".

- De (Ukraine, red.) formår at forsvare de positioner, de har, men det er ikke sådan, at de så har fået det gennembrud, der gør, at de kan få skubbet russerne endeligt ud.

- Vil de have mulighed for det? Ja, det tror jeg fortsat, vil være muligt. Men det afhænger af vores solidaritet med Ukraine.

Et tema løbende i krigen har været, at visse donationer fra vestlige allierede har haft lange aftræk.

Eksempelvis var der i perioder et klart nej til at donere kampvogne og kampfly trods ukrainske ønsker. Men begge dele er siden blevet doneret eller vil blive doneret.

Og tidligere på ugen konstaterede Ukraines ambassadør i Danmark, Andriij Yanevskyij, i et interview med Ritzau, at "hvis de (donationerne, red.) begyndte en smule tidligere, end de gjorde, ville vi i sidste ende nok være mere succesfulde på frontlinjen".

Spørgsmål: Hvad er forklaringen på, at alle europæiske lande ikke bare donerer med fuld gas, så den her krig kan afsluttes hurtigt muligt?

- Generelt set synes jeg, at de fleste europæiske lande faktisk giver den så meget gas, som man kan. Så er det klart, at der er nogle lande, der gør en helt særlig indsats, siger Troels Lund Poulsen og nævner Danmark.

Men mange europæiske lande har "stort set tømt deres lagre", siger han videre.

Og 2024 kommer særligt til at handle om at sikre ammunition til Ukraine, lyder det.

- Om hvordan vi kan komme foran i forhold til at få skabt nogle bedre produktionsvilkår og faciliteter. Så vi får gjort noget ved det efterslæb, vi har haft, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/