Uvist hvad Danmark gør ved mulige fanger i indsats mod houthier

Det er uvist, hvad der skal ske, hvis Danmark tager fanger, når der forventeligt sendes en dansk fregat til Det Røde Hav for at skærme mod houti-bevægelsens angreb.

Det er op til en diskussion med Folketinget ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som fredag eftermiddag har orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn om nattens angreb mod bevægelsen udført af USA og Storbritannien.

- Det kommer vi til at diskutere, når vi fremsætter beslutningsforslaget. Regeringen lægger op til, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe i det tilfælde, man måtte tage fanger, siger Troels Lund Poulsen.

Det var ifølge den danske regering et nødvendigt modsvar, at USA og Storbritannien natten til fredag bombede mål med forbindelse til houthi-bevægelsen i Yemen.

Angrebene fredag kom, efter at houthierne i flere uger har angrebet skibe i Det Røde Hav, heriblandt containerskibe. Dermed har de forbrudt sig mod folkeretten.

Danmark har før stået i et dilemma omkring fanger. En pirat blev bragt til Danmark, efter at soldater fra fregatten Esbern Snare i efteråret 2021 kom i ildkamp ud for Nigerias kyst.

Piraten mistede benet i ildkamp med det danske skib. På grund af sine skader kunne han ikke løslades med de andre pirater, så han blev bragt til Danmark, hvor han blev retsforfulgt og kendt skyldig.

Han fik ingen straf - blandt andet fordi de andre pirater var sat fri. Han har siden søgt asyl i Danmark, da han ikke kan vende hjem og leve samme liv, da han kun har et ben ifølge hans forklaring.

I næste uge ventes regeringen at fremsætte et beslutningsforslag om at sende en fregat til Det Røde Hav i slutningen af januar.

Skibet skal lægge sig som et skjold mellem fragtskibene og de missiler, som houthi-bevægelsen i Yemen sender afsted mod dem. Missionen betragtes som langt farlige for den danske besætning end tidligere piratmissioner.

Den danske fregat kommer til at have et mandat med udvidet selvforsvar, men kommer ikke til at deltage i offensive angreb.

Det er uvist, hvilken fregat der sendes af sted, og hvilke våben det udstyres med. Ligesom det er uvist, hvad der skal ske med fanger.

- Det er klart, det er en svær situation. Man kan tænke sig, at der potentielt laves en udleveringsaftale med lande i regionen, hvis det er muligt. Men ellers er det i yderste konsekvens et dansk anliggende, hvis man tager fanger, siger Troels Lund Poulsen.

Han erkender dog, at det ikke ligger lige for med en eventuel udleveringsaftale med Yemen, som har været i borgerkrig i et årti.

- Det ser jeg ikke for mig, men jeg tror heller ikke, at man kan afsøge alle de udfordringer, vi står overfor. Det er klart, den situation vi nu oplever omkring Yemen er alvorlig, og derfor mener vi også, at vi er nødt til at yde vores bidrag i en stærk koalition, siger han.

Analytikere frygter en eskalering af konflikten i området, fordi Iran støtter houthi-bevægelsen militært.

Ifølge en talsmand fra houthierne vil bevægelsen fortsætte med at blokere internationale have, så længe Israel angriber Hamas i Gaza. Bevægelsen har svoret gengæld.

/ritzau/