Vælgerne dumper 100 dage med bred midterregering

15. december sidste år trådte Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) ud af Marienborg og præsenterede Danmarks nye flertalsregering. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lørdag runder den historiske midterregering sine første 100 dage. Kun en fjerdedel af vælgerne mener, at den indtil videre har gjort det godt, viser måling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kriser og svære tider krævede en ny form for politisk samarbejde.

Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun sidste år annoncerede, at hun gik til valg på en bred regering.

Et brud med den danske blokpolitik lurede derfor, og ved folketingsvalget i november fik Mette Frederiksen sit ønske opfyldt.

Lørdag runder den historiske SVM-regering sine første 100 dage for bordenden. Men foreløbig er vælgerne ikke begejstrede for den brede regering.

Det viser en måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.

Blot en fjerdedel erklærer sig enig i, at SVM-regeringen indtil videre har gjort det godt. Modsat er 47 procent uenige i samme udsagn.

26 procent svarer "hverken enig eller uenig".

Når der spørges mere specifikt ind til, om man er tilfreds med regeringens "udspil og initiativer i de første 100 dage", stiger utilfredsheden. 50 procent er uenige.

Valgforsker og professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet bemærker blandt andet i målingen, at regeringspartierne har "lagt sig ud med betydelige dele af vælgerne, der stemte på dem ved seneste valg".

- Det mest bemærkelsesværdige er, hvordan klart flere vælgere er utilfredse med regeringens indsats og synes, at den har klaret sig dårligt sammenlignet med, hvor mange der har det modsatte synspunkt, siger Rune Stubager.

Han beskriver regeringens første 100 dage som "meget hårde".

- Men det er selvforskyldt. Ikke mindst med bededagsdiskussion. Man har lanceret noget, som man godt på forhånd kunne regne ud ikke var rasende populært, og så har man holdt ved og fået det igennem Folketinget, siger han.

De første 100 dage vil unægteligt blive husket for afskaffelsen af store bededag som en helligdag.

En beslutning, der mødte stor modstand fra folkekirken, fagbevægelsen og en samlet opposition. Og en beslutning, som ingen af regeringspartierne havde luftet i valgkampen inden.

Rune Stubager er ikke overrasket over, at afskaffelsen af en helligdag - men også det omstridte reformudspil af kandidatuddannelser - kommer så tidligt i regeringsperioden.

- Det tror jeg, er helt kalkuleret ud fra en tanke om, at det gælder om at få de ubehagelige sager handlet af her først i valgperioden, og så kan man håbe på, at folk enten har glemt det, når valget kommer, eller også at de positive konsekvenser viser sig frem mod valget.

- Det sidste tænker jeg, er mere tvivlsomt, siger valgforskeren.

Han peger på, at regeringens foreløbige reformer har effekt på lang sigt.

For Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, har de første 100 dage vist, at Danmark nu har en regering, der er klar til "at træffe de rigtige beslutninger". Også selv om det sker i modvind.

- Vi gør det, fordi vi mener, at det er rigtigt. For vi har behov for at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Og man kommer til i regeringens levetid at se flere reformer, siger han.

Spørgsmål: Synes du, at vælgerne har købt ind på behovet for den brede regering endnu?

- Jeg ser tallene som en konsekvens af, at der har været den her debat om blandt andet store bededag.

- Jeg er helt overbevist om, at når man ser de resultater, vi er i stand til at skabe i forhold til velfærd, klima, krig, erhvervsliv og flere hænder, så vil man også kvittere de partier, der tager ansvar nu.

- Så jeg har fuldstændig ro i maven i forhold til, at tallene ser sådan her ud, kun 100 dage efter at regeringen er trådt til, siger Christian Rabjerg Madsen.

/ritzau/

Vælgerne vurderer regeringens 100 dage

* Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Den nuværende regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne (SVM-regeringen) har indtil videre gjort det godt.

Meget enig: 4,5 procent.

Enig: 19,7 procent.

Hverken enig eller uenig: 26 procent.

Uenig: 21,9 procent.

Meget uenig: 24,7 procent.

* Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg er tilfreds med SVM-regeringens udspil og initiativer i de første 100 dage.

Meget enig: 4,8 procent.

Enig: 19,4 procent.

Hverken enig eller uenig: 22,2 procent.

Uenig: 22,7 procent.

Meget uenig: 27,1 procent.

Data er indsamlet fra 16. til 21. marts med svar fra 1000 nationalt repræsentative respondenter over 18 år.

Kilde: Voxmeter for Ritzau.

/ritzau/

Tre politiske aftaler fra de første 100 dage

* Afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Efter måneders debat og modstand stemte et flertal i Folketinget 28. februar for at skaffe store bededag som en helligdag og dermed give befolkningen en ekstra arbejdsdag. Ud over de tre regeringspartier stemte også De Radikale for.

* Akutplan for sundhedsvæsenet.

Regeringens flertal blev også brugt, da en aftale om en akutplan mellem regeringen og Danske Regioner blev præsenteret 23. februar. En række tiltag skulle være med til at lette presset i det danske sundhedsvæsen og nedbringe de lange ventelister.

* Inflationshjælp.

Seks andre partier var med, da regeringen 10. februar præsenterede en bred aftale om inflationshjælp. 2,4 milliarder kroner blev afsat, hvor en stor del skulle gå til modtagere af ældrechecken, der får en ekstra økonomisk støtte på 5000 kroner skattefrit.

Kilde: Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu