Vigtig del af landbrugets omstilling halter - nu skal det op i gear

Det er udråbt til at være et billigt redskab til at banke landbrugets drivhusgasudledning ned. Alligevel er der stadigvæk langt til målet om i 2030 at have taget 100.000 hektar kulstofrig landbrugsjord ud af drift.

Indtil videre er cirka 4100 hektar på vej til igen at blive lagt under vand, men nu har en ekspertgruppe afleveret en række anbefalinger til politikerne, så de kan få sat fart på.

En af bidragsyderne er Jakob Vesterlund Olesen, seniorrådgiver ved Københavns Universitet.

- Der skal være færre barrierer, så lodsejere i højere grad kan træffe beslutning om at deltage, siger han.

Lavbundsjord er arealer, der før har været våde områder som moser, men nu er i brug til for eksempel dyrkning. De fylder relativt lidt i landbruget, men står for en stor andel af drivhusgasudledningen.

De udgør syv procent af landbrugets areal, men udleder knap 40 procent af landbrugets drivhusgasser ifølge tal fra Aarhus Universitet.

Bliver de i stedet oversvømmet igen, kan udledningen reduceres kraftigt, og ifølge Jakob Vesterlund Olesen er det en billig måde at nedbringe udslippet.

- Der er trods alt grænser for, hvor meget det koster at tage en hektar jord ud, så det er et omkostningseffektivt virkemiddel.

Men ifølge ekspertgruppen er der altså flere store barrierer for arbejdet. For eksempel uklarhed om en kommende CO2-afgift for landbruget, som en anden ekspertgruppe kigger på.

Derudover mangler der også tempo i indsatsen. Det tager typisk fire til syv år fra de første undersøgelser, til projektet er afsluttet.

- I bund og grund er der en del hektar i pipelinen, men en af udfordringerne er, at der går relativt lang tid, fra man starter et lavbundsområde op, til det er etableret og færdiggjort, siger seniorrådgiveren.

Hos Landbrug & Fødevarer er klimadirektør Niels Peter Nørring enig i, at indsatsen skal op i fart. Anbefalingerne indeholder flere ting, som organisationen også har peget på. Blandt andet en bindende aftale mellem kommunerne og regeringen.

- Udtagning af lavbundsjord er nemlig overordnet set en myndighedsopgave, hvor især kommunerne har en vigtig rolle, og det er helt afgørende, at der så hurtigt som muligt kommer afklaring om de langsigtede økonomiske rammer, siger han i en skriftlig kommentar.

Det er to år siden, at målet om at udtage 100.000 hektar blev aftalt, men ifølge en gennemgang fra Dagbladet Information er kun 187 hektar udtaget.

Der er ifølge tal fra ministeriet igangsat arbejde med at udtage omkring 30.000 hektar. Det dækker dog både over projekter under forundersøgelse og dem, der er ved at blive realiseret.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) er ikke overrasket over, at tallet er, hvor det er.

- Det er kompliceret - både teknisk, praktisk og juridisk - og der er forskellige lodsejere og andre aktører, der skal sidde med ved bordet.

Han vil nu kigge nærmere på de 12 anbefalinger fra ekspertgruppen, hvor ingen af dem er udelukket på forhånd.

- Vi har allerede igangsat flere tiltag, og nogle af anbefalingerne bygger oven på det - for eksempel udtagningskonsulenterne, som de anbefaler, at vi bruger mere.

Han fremhæver også anbefalingen om at understøtte kommunerne i de planer, de har for at udtage lavbundsjord.

Han tror stadig på målet om 100.000 hektar i 2030, og ifølge Jakob Vesterlund Olesen fra Københavns Universitet er der da også mange projekter i støbeskeen.

- Og så skal man huske, at 38.000 hektar skal ekstensiveres (at jorden ikke dyrkes intenst, red.), så det hele skal ikke udtages.

- Jeg tror, at det bliver svært at nå, men jeg vil ikke fuldstændig udelukke, at det godt kan lade sig gøre, siger han.

/ritzau/