De frivillige trænere og ledere i idrætsforeningerne får flere grå hår

Når du kigger rundt i din lokale idrætsklub, kan det meget vel være, at der er flere grå hår at spore på træningsbanen. Og færre yngre kræfter.

Den seneste undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) om frivilligt arbejde i de danske idrætsforeninger taler i hvert fald sit tydelige sprog.

Siden 2004 er andelen af trænere over 60 år i idrætsforeningerne næsten femdoblet. Samtidig er andelen af 20-39-årige halveret.

Karsten Elmose-Østerlund, manden bag undersøgelsen og lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, beretter om en klar tendens.

- De frivillige i idrætsforeningerne bliver ældre. Det gælder både for trænerne og lederne. De ældre bliver mere aktive i det frivillige arbejde og fylder mere.

- De 20-39-årige fylder mindre. Det gælder både i bestyrelseslokalet og nede på trænerbænken. Det er det tydelige billede, vi ser, siger han.

Udviklingen med flere frivillige over 60 år er en tendens, der er fortsat fra den første undersøgelse i 2004.

Antallet af frivillige lyder på næsten en halv million danskere og har været nogenlunde stabilt over de seneste to årtier.

Men der er sket et skred i sammensætningen, og den ældste gruppe har vokset sig lige så stor som den yngste. Det får hele økosystemet til at dirre.

- Det er stadig det midterste aldersfelt, der fylder mest i det frivillige arbejde. Det er ikke sådan, at de ældre har taget over, og at der ikke er nogen yngre frivillige.

- Men hvis tendensen fortsætter, er der lige pludselig ikke så mange tilbage på 20 til 39 år, som er frivillige, siger lektoren.

Forklaringen på de unges frafald lyder, at de er præget af tidspres og prioriterer karriere og familie.

- Det er en livsfase, hvor de 20-39-årige føler, at de har svært ved at prioritere frivilligt arbejde. Modsat bliver de ældre i Danmark mere og mere friske, og der bliver flere af dem. Tilsammen giver det gode vilkår for vækst i aldersgruppen.

- I den positive ende er der nogle ældre frivillige, som tager over i en periode, hvor de unge voksne har travlt i deres liv.

- Vi har til gode at se i undersøgelser fremadrettet, om de unge voksne senere i livet vender tilbage og bliver frivillige, advarer Karsten Elmose-Østerlund.

Han påpeger, at man i værste fald kan forestille sig en ond spiral. For er de ældre i stand til at varetage de unges interesser og lave de rigtige aktiviteter?

Eller kræver det nogle, der selv tilhører den unge gruppe, som bedre kan sætte sig ind i behovene, så de unge ikke forlader foreningerne?

De bekymringer deler Karin Ingemann, der er udviklingschef i DIF.

- Det er nogle enormt relevante spørgsmål. For hvis de unge skal have lyst til at være der, skal de kunne spejle sig i det, der foregår.

- Det handler om at vide, hvilket ungeliv der leves derude, og tilrettelægge aktiviteterne, så de understøtter det liv, de unge mennesker lever i dag.

- Idrættens frivillige skal afspejle dem, der er i idrætten, siger hun og peger på de 900.000 aktive børn og unge i foreningerne.

Hun melder om et stigende antal idrætsforeninger, der efterlyser frivillige.

- Det er fantastisk, at der er så mange +60-årige, der vil hjælpe ude i foreningslivet.

- Men det er en stakket frist. For når de bliver ældre og falder bort, og hvis vi ikke har erstatninger, så kan vi ikke opretholde det foreningsliv, som gør en forskel for så mange børn og unge.

- Det er et problem, hvis vi ikke formår at få rekrutteret de yngre og i øvrigt også forældrene i mellemgruppen, siger udviklingschefen.

18-årige Silje Plovdahl er blandt de helt unge trænere. Hun har været frivillig i Nykøbing Falster Tennisklub i fire år og blev hjulpet på vej af sin far.

- Jeg har lært meget ved at få en masse ansvar. Jeg startede som hjælpetræner, og nu styrer jeg selv slagets gang som træner, siger hun.

Tendensen viser dog, at hun som så mange andre om få år vil vælge det frivillige arbejde fra. Hun peger selv på en nøgle til, at det ikke sker.

Lige for tiden bruger hun nemlig kun mandagen på at være frivillig. Hun træner to hold i samlet et par timer og spiller selv tennis ved siden af.

- Muligheden for fleksibilitet gør meget for mig og giver mig lyst til at bidrage med mere, frem for hvis jeg blev påduttet at komme her fire gange om ugen, siger teenageren.

Hun gjorde sig mange overvejelser om at blive frivillig. Det handlede især om begrænset tid til at træne andre ved siden af skolelektierne.

- Jeg var fyldt med tvivl. Det er derfor, jeg er endt med at sige, at jeg i denne sæson kun har mulighed for at være der én dag om ugen. Jeg har simpelthen ikke tid til mere, fastslår hun.

/ritzau/