EU-forbud mod gummigranulater kan ramme Superligaens kunstgræs

Det kan om få år være slut med at spille fodbold på kunstgræs i Superligaen.

EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket på et forslag, hvor der lægges op til et totalforbud af brugen af gummigranulater, ofte ophuggede bildæk, der forsvinder fra banerne og ender som forurening.

Silkeborg er den ene af to klubber i Superligaen, der benytter kunstgræs, og der vil et totalforbud få konsekvenser.

- Vi følger det her med interesse, og kommer der et forbud, så vil det betyde, at vi skal spille på græs, siger Silkeborg-direktør Kent Madsen.

- Med det klima, vi har i den her del af verden, er der mange fordele ved kunstgræs. Vores bane er lige god, om det er otte graders frost eller 22 graders varme.

- Jeg håber, at vi kan blive ved med at have den her løsning, siger han.

I Silkeborg gør kunstgræsset på Jysk Park det også muligt for superligaholdet og mange andre hold at benytte banen året rundt fra morgen til aften, hvilket har nedbragt behovet for gode græsbaner i hele kommunen.

EU-Kommissionen diskuterede plastikgranulaterne så sent som i sidste uge, men det kan tage flere år, før et eventuelt totalforbud i EU-landene bliver en realitet.

De omdiskuterede sorte gummistykker, der løbende fyldes på, er med til at sikre, at kunstgræsset står oprejst, og samtidig får græsset et bedre boldrul, opspring og støddæmpning.

Bagsiden er, at granulaterne klæber fast i tøj og støvler og flyttes væk fra banerne.

Hos Dansk Boldspil-Union (DBU) ved man ikke, hvordan et totalforbud i EU vil påvirke dansk fodbold.

- Vi er i gang med at afkode forslaget, og hvad der egentlig står i det.

- Der står noget med et forbud mod salg og markedsføring af gummigranulat, men hvad betyder det oversat til fodboldsprog, siger formanden for DBU's bæredygtighedsudvalg, Bjarne Christensen.

I Danmark er der i alt 380 kunstgræsbaner, hvoraf 300 af dem er belagt med gummigranulat, så et EU-forbud vil også ramme breddefodbolden.

- Kunstgræs er den spilleflade, der sikrer, at der kan spilles fodbold hele året rundt i Danmark. Ikke kun om vinteren.

- Vi oplever flere somre, hvor baner tørrer ud, og store nedbørsmængder forår og efterår udfordrer også banerne, så kunstgræsset er vigtigt for infrastrukturen i dansk fodbold.

- Vi skal derfor finde de bedst mulige tilgange til kunstgræs, siger han.

En tilgang kunne være at sikre, at mikroplasten bliver inde på banerne, hvilket der allerede arbejdes på.

I Silkeborg Kommune er der gang i et forskningsprojekt, hvor plastikgranulaterne inddæmmes. Det kan måske benyttes på de ofte lukkede stadionbaner i Superligaen.

- Det ser meget lovende ud, og i begyndelsen var det også en del af EU-Kommissionens forslag at begrænse mængden af granulat, der forlader banen. Den del er taget væk fra forslaget nu, og man kigger kun på et forbud, siger Bjarne Christensen.

En anden tilgang fra DBU's side er at tilskynde til udviklingen af miljøvenligt fyld til kunstgræsbanerne.

Hos Unisport Scandinavia, der er en af Europas største leverandører af kunstgræsbaner, har man udviklet fyld, såkaldt infill, bestående af quartz-sand med helt ned til én procent plastik.

Løsningen med quartz-sand som infill lever samtidig op til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) banestandard og kan derfor bruges til topfodbold.

Salgschefen i Unisport, Jan Lyngemark, er ganske sikker på, at EU-Kommissionen når frem til et totalforbud for brugen af gummigranulat, men han ser fortsat en fremtid for sig med kunstgræsbaner.

- Kunstgræsfibrene i banen afgiver jo i sig selv også små mængder af mikroplast, og det er ikke til at fjerne helt.

- En kunstgræsbane består af, hvad der svarer til 12 millioner plastikposer, som afgiver nogle fibre, og det store spørgsmål er, hvordan EU helt præcist vil definere bandlysningen.

- Vil man lave en grænseværdi på én eller to procent? Det vil i hvert fald give mening, siger han.

I Silkeborg tager klubbens direktør, Kent Madsen, det indtil videre med ro.

- Jeg ligger ikke søvnløs om natten. Ender det med et forbud, tager vi bestik af det, siger han.

/ritzau/

Skal det være slut med giftige bildæk i kunstgræsbaner? Det gode alternativ er der ikke endnu