Hård rute og høje lønninger gør kampen om gult til en lukket fest

Han kender efterhånden turen.

Tadej Pogacars arbejdsdag i Tour de France slutter sjældent, når han bugserer cyklen over målstregen.

Mens langt de fleste af hans kolleger triller ned til de kølige holdbusser og et ventende brusebad, har Pogacar overarbejde på podiet i målområdet.

Hvis ikke han skal hyldes for en sejr, skal han igennem den rituelle overrækkelse af den gule førertrøje. Før torsdagens etape havde sloveneren haft trøjen i 15 ud af 17 dage i løbet.

Pogacar og den gule trøje er billedet på det moderne Tour de France, hvor kampen om førertrøjen stort set udelukkende er en lukket fest for sportens allerstørste navne.

Da Pogacar blev hyldet på toppen af SuperDévoluy efter 17. etape, havde han og Jonas Vingegaard tilsammen haft trøjen i 61 ud af 80 dage, siden deres rivalisering begyndte i 2021.

Øvrige ryttere med mere end én dag i gult i den periode: Adam Yates, Mathieu van der Poel og Wout van Aert. Lutter topnavne.

- Der er så mange penge i det, og de bedste hold er så stærke i dag, at det er meget svært for de ukendte ryttere og små hold at tage trøjen, siger Kim Andersen.

På trods af sin status som hjælperytter kørte han selv i gult i to udgaver af Tour de France i 1980'erne. Det var der plads til, selv om han havde prominente kaptajner som de tidligere Tour de France-vindere Joop Zoetemelk og Bernard Hinault.

Man skal efterhånden fem år tilbage for at finde seneste gang, en rigtig hjælperytter kørte i den gule trøje. I 2019 vandt Mike Teunissen, leadoutman for Dylan Groenewegen, 1. etape, og fik to dage i trøjen.

Senere i løbet gjorde Richie Portes daværende bjerghjælper Giulio Ciccone det samme.

Siden har kampen været en sag for sportens største navne. En del af årsagen skal findes i måden, Tour de France afvikles på i dag.

- Se bare på de to sidste udgaver. Starten har været så hård, at klassementkampen har været i gang fra 1. etape. Alle de bedste klassementfolk var midt i krigen fra første dag, siger Steve Bauer, sportsdirektør på Israel-Premier Tech og tidligere toprytter.

Han kørte selv i gult i 1988 og 1990. Begge år overtog klassementfavoritterne først trøjen efter 12. etape. Dengang gav ruten plads til andre typer af ryttere i starten af løbet.

- Den ene gang blev jeg hjulpet af en holdtidskørsel og nogle alliancer, jeg havde lavet i feltet, husker Steve Bauer.

Tidligere var der tradition for, at løbet startede med flade etaper, kuperede udbrudsruter og en enkeltstart eller holdtidskørsel. I dag det fuld rabalder og bjerge og bakker fra første dag.

Der er ingen rolig første uge, hvor sprintere og lykkeriddere kan slås om trøjen, inden klassementrytterne overtager scenen i bjergene.

Nu er ruterne er så hårde fra start, at kampen om den gule trøje stort set ikke levner plads til overraskelser.

Er det ikke klassementtyper som Pogacar eller Jonas Vingegaard, der kører i gult, er det klassikerstjerner van der Poel, van Aert eller Julian Alaphilippe.

Tilbage i 1997 fik den lidt anonyme franske hjælperytter Cedric Vasseur en stjernestund, da han på 5. etape lykkedes med et udbrud og vandt med mere end to et halvt minut.

Det indbragte ham fem eventyrlige dage i førertrøjen, inden den senere vinder, Jan Ullrich, tog over, da løbet nåede Pyrenæerne.

- Jeg ville elske, hvis noget lignende skete igen, men sådan er moderne cykling ikke. Det giver ikke den slags muligheder. Ser du på den gule trøje i de tre grand tours, tager de absolutte topryttere den næsten altid hurtigt, siger Cedric Vasseur.

Penge spiller en stor rolle, mener han.

For løbsarrangørerne er der mere værdi i at have et stjernenavn i gult end en ukendt hjælper. Samtidig kræver holdene at få noget igen for de eksorbitante lønninger, de i dag betaler til de største navne.

- Hvis man skal retfærdiggøre de lønsummer, skal kaptajnen tage trøjen og køre i den så meget som muligt. Det bliver sjældnere og sjældnere at en hjælperytter har førertrøjen, for det er der ingen økonomisk logik i.

- Kaptajnen med den store løn skal være holdets ansigt udadtil. Jeg vil ikke sige, at min egen historie ikke kan ske igen, men chancen er vel én procent, vurderer Vasseur.

Ud fra et sportsligt perspektiv ville der til gengæld have været en del fornuft i, hvis Pogacar havde holdt sig tilbage i starten af løbet, mener Kim Andersen.

Det ville have sparet ham for nogle dage med alt det postyr og ekstraarbejde, der følger med den gule trøje.

- Men sådan er det i dag. Et hold som UAE Emirates får så mange penge, så længe det præsterer. Og så gælder det jo blandt andet om at tage den gule trøje, siger Andersen.

/ritzau/