Klubber hylder opgør med barokke regler i urobekæmpelse

Det vækker stor tilfredshed i både FC København og Brøndby, at danske fodboldklubber fremover har mulighed for at dele videoovervågning med hinanden i forbindelse med uroligheder på et stadion.

Tiltaget, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag præsenterede for fodboldens aktører på et møde i Parken, fører med al sandsynlighed til, at flere uroskabende fans havner i karantæneregistret.

Sådan lyder det fra både FCK-direktør Jacob Lauesen og Brøndby-direktør Ole Palmå.

- Det har været lidt barokt, at det har været sværere at blive genkendt på udebane. Så hvis en FCK-fan laver ballade på Brøndby Stadion, er det sværere for os at genkende dem, fordi vi ikke kan få udleveret videomateriale.

- Når der kommer et tillæg til lovgivningen, må klubberne dele den data, og det bliver et rigtig vigtigt værktøj. Det er jo åndssvagt, at man kan rejse væk fra sin hjemmebane og få lettere ved at gemme sig, siger Jacob Lauesen.

Hidtil har klubberne skullet forsøge at udpege uroskabere på et udebaneafsnit ud fra tv-billeder, men ved at få adgang til råbånd fra overvågningskameraer, får de adgang til et langt bedre efterforskningsværktøj.

Et andet væsentligt tiltag er, at politiet fremover får bemyndigelse til at uddele strakskarantæner til fans, der har lavet fodboldrelateret ballade langt fra stadion.

Indtil nu har fans kunnet spekulere i at lave ballade før kampdage, fordi karantænerisikoen har været lille.

Derfor hylder de to klubbosser tiltaget og håber samtidig, at gruppen af knapt så radikaliserede, men fodboldglade uromagere afskrækkes af en betydeligt øget karantænefare.

- Målet er, at flere skal registreres. Vi skal ramme dem, der udøver vold og trusler, og Justitsministeriets nye initiativer er et godt skridt i den retning.

- Det kræver, at flere bliver taget i balladen, for når det foregår uden for stadion, er det uden for klubbernes regi. Vi oplever en vilje til, at myndighederne vil hjælpe med at gøre noget, siger Ole Palmå.

Jacob Lauesen supplerer:

- I dag kan folk godt få karantæner for episoder, der er sket uden for stadion, men behandlingstiderne kan være 6-12 måneder. Så derfor kan man røve en 7-Eleven den ene uge og løbe forrest i et raid mod nogle modstanderfans i den næste uge, og det er jo i sig selv absurd.

- Derfor er strakskarantæner et vigtigt værktøj, imens man venter på en helt naturlig rettergang, siger Lauesen.

Dagen før holdenes seneste møde i oktober opstod der et stort slagsmål på en bodega i Glostrup.

Den episode hindrede ikke de involverede slagsbrødre i potentielt at kunne komme til kampen dagen efter, for politiet kunne ikke udlevere navne på de involverede til klubberne, som dermed heller ikke kunne sende dem i karantæne.

I et lignende tilfælde fremover vil de involverede få en strakskarantæne af politiet, og det vil klubberne blive orienteret om.

- De involverede i slagsmålet i Glostrup havde jo en intention om at være på stadion dagen efter, selv om ingen af dem burde have adgang til det. De var kun forhindret, hvis de i forvejen var i det nationale karantæneregister.

- Helt lavpraktisk kommer flere uromagere til at være forhindret i at komme på stadion, siger Jacob Lauesen.

Justitsministeren oplyser, at der i kulissen bliver arbejdet på en opstramning af flere værktøjer, der kan anvendes i bekæmpelsen af fodbolduroligheder.

/ritzau/