Kontant købmandskab har fået kassen til at bugne i AGF

Jacob Nielsen slår det fast med det samme, da han har brygget en kop kaffe og sat sig til rette på stolen i et af de historiske lokaler omkring Ceres Park.

- Ingen fodboldklub er en "one man army", siger han.

Han vil gerne fortælle, hvordan AGF på ni år med ham i spidsen er gået fra at være et økonomisk hul i jorden til at være en velpolstret klub med tocifrede millionoverskud fem år i træk og en omsætning, der er mere end fordoblet.

Men han vil ikke have æren alene.

- Jeg kunne se nogle åbenlyse tiltag, da jeg startede, men jeg kunne aldrig lykkes med det, hvis der ikke var nogen, der ville være med til at føre det ud i livet, siger Jacob Nielsen.

Så er det på plads. I AGF har alle andel i opsvinget. Og det har især været en fordel, at store dele af ledelsen har været konstant i flere år.

Men hvis vi skruer tiden tilbage til 2014, hvor Jacob Nielsen satte sig i direktørstolen, og der blev sat fut under genrejsningen af den slumrende kæmpe fra smilets by, besluttede han, at ikke alle skulle med på rejsen.

Dengang var smilet stivnet, da AGF for tredje gang på otte år var sendt ud af Superligaen, og de økonomiske livremme måtte spændes ind. Da Jacob Nielsen havde læst sig ind i regnskaberne, blev der skåret i bemandingen.

- Vi brugte flere penge på administration end på fodboldspillere. Det blev min første mission at lave om på det. Det var rent købmandskab. Hvor brugte vi for mange penge, og hvor skulle vi tjene flere penge?

- Kulturen skulle ændres. Man var vant til at bruge penge, fordi der altid bare kom nogen med nye penge, hvis man havde brugt det hele. Man lavede bare en ny emission, siger han.

For at balancere økonomien præsenterede ledelsen en række tiltag. For eksempel skulle man udnytte, hvis stadion ikke var fyldt.

- Vi tog et opgør med billetstrategien, hvilket var meget mere følsomt end at vælte det gamle klubhus fra 1942 - og det var ellers følsomt. Jeg blev meget upopulær blandt en del mangeårige gæster på stadion.

- Men vi kunne spare rigtig mange penge ved, at der ikke skulle sidde to mennesker oppe i et hjørne. For så skulle alle boder, toiletter og porte åbnes. Det var ikke alle, der kunne forstå det. Men det var jeg ret ligeglad med. Det var nødvendigt, siger han.

Da AGF rykkede ud af Superligaen i 2014, faldt det sammen med, at mange sponsoraftaler løb ud. Katastrofalt for en klub, der var på vej ned i den langt mindre lukrative 1. division. Derfor sænkede AGF prisen på sponsorater.

- Og så er vi gået fra 180 sponsorer til det dobbelte, siger Nielsen.

Fremgangen i AGF er i høj grad drevet af en selvforstærkende effekt, hvor hvert greb i værktøjskassen har skubbet det næste på vej.

Da økonomien var balanceret, blev der overskud til at øge spillerbudgettet. Da spillertruppen blev stærkere, kom resultaterne og de store spillersalg. Da resultaterne kom, blev tribunerne fyldt og omdømmet genopbygget.

Til sidst forsvandt sågar prædikatet galehus. Og når det nye stadion i 2026 står færdigt, kan ingen længere pege fingre ad den sagnomspundne løbebane, der nu er ved at blive flået op af jorden.

- Der er bare ekstremt mange tandhjul, der skal sættes sammen. Branding har også fyldt rigtig meget, siger Jacob Nielsen.

- AGF havde været et galehus, og jeg syntes ikke, Simon Spies-tankegangen gav os noget godt. Vi havde brug for mere troværdighed.

Dårlig omtale var altså ikke bedre end ingen omtale. Og det betød blandt andet, at man strammede op for kontakten til pressen, så skandaler og transferhistorier ikke slap ud, før bestyrelsen vidste besked. Den linje har fået kritik blandt danske medier, men det er Jacob Nielsen kold over for.

- Vi skal selv styre kommunikationen. Det handler om professionalisme.

Kommunikationen blev et middel til at komme på niveau med sponsorer og fans efter en årrække, hvor AGF havde haft næsen lidt for højt i sky.

- Vi er blevet bedre til at være i øjenhøjde med vores partnere og byen. Vi er blevet mere ydmyge og lytter mere til vores omgivelser, siger Nielsen, som også har ladet spillerne mærke, at selvforståelsen er ændret.

- Tidligere var der ikke nedrykningsklausuler i kontrakterne. Det er der nu. Men det kunne AGF ikke se sig selv i førhen. Men selvfølgelig skal spillerne gå ned i løn, hvis vi rykker ned.

I sit seneste regnskab præsenterede AGF en omsætning på 178 millioner og et overskud på 15 millioner før skat. Begge tal skal vokse. Men det bliver svært i de kommende år.

Det gamle stadion skal rives ned, og AGF flytter til mere ydmyge rammer ved Vejlby-Risskov Hallen, indtil det nye står klar.

- Det får en alvorlig påvirkning på driften. Som det ser ud de næste to år, kan vi ikke øge sponsor- og entreindtægter. Men når det nye stadion kommer, skal vi øge igen. Stadion er helt afgørende for, at vi kan tage næste skridt, siger Jacob Nielsen.

Et rigtigt fodboldstadion i Aarhus er noget at det, han har kæmpet allermest for. Processen har gjort ham upopulær i flere kredse, og det er ikke den eneste sag, der har gjort ham upopulær. Men det lever han med.

- Man skal ikke være i en fodboldklub for at få venskaber.

/ritzau/