Meget få kvinder jagter trænerdrømmen: DBU jagter løsninger

Pernille Harder på træningsbanen i forbindelse med EM tidligere i år. Når den aktive karriere engang slutter, vil Harder gerne have noget med fodbold at gøre, men om hun skal være træner, ved hun ikke endnu. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix

Det vrimler ikke ligefrem med kvinder på sidelinjen i de danske fodboldklubber - slet ikke på højeste niveau. Men DBU vil gerne have flere gennem uddannelserne.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Altså, jeg synes, Lars gør det fint.

Pernille Harder slår et stort grin op, inden hun igen lægger ansigtet i alvorligere folder.

- Men jo, det kunne da være fedt med en kvindelig landstræner.

Det virker oplagt, at kvindernes landshold har en kvinde som træner. Men hvis man dykker ned i tallene, så er der ikke meget, der tyder på, at en kvinde kommer og tager Lars Søndergaards job lige foreløbig.

Blandt de 5495 danske trænere, der har licens fra Det Europæiske Fodboldforbund, er blot 228 kvinder. Det svarer til godt fire procent.

Endnu værre ser det ud, hvis man zoomer ind på Uefas højeste træneruddannelse. Blot fire kvinder ud af 178 danske trænere er i besiddelse af den såkaldte Pro-licens. Det svarer til 2,25 procent.

Med andre ord er der lang vej til kønsbalance på trænerfronten i Danmark, hvor vi aldrig har haft en kvindelig landstræner. Og det er de pinligt bevidste om hos Dansk Boldspil-Union, som står for at uddanne trænere.

- Der er noget, vi ikke er lykkedes med. Det skal ikke lyde som en undskyldning, men det er tilfældet i alle lande og alle sportsgrene, siger Kenneth Heiner-Møller, der selv er tidligere træner for kvindelandsholdet og nu chef for træneruddannelserne i DBU.

En uvidenskabelig undersøgelse blandt spillerne, der tidligere på sommeren spillede EM, giver ikke antydninger af, at det er her, en kommende landstræner skal findes.

- Jeg tror ikke, jeg skal være træner, lyder det fra Real Madrids Sofie Svava, som peger på det tidsforbrug, det kræver at være træner, som en negativ faktor.

Pernille Harder vil helt sikkert have noget med fodbold at gøre efter karrieren, men om hun skal være træner, vil hun ikke lægge sig fast på.

- Jeg elsker at udvikle spillere, og jeg vil gerne give tilbage til de talenter, der ikke har det store setup omkring sig, siger Harder.

Sanne Troelsgaard bijobber allerede lidt som fysisk rådgiver på freelancebasis. Også hun vil gerne blive i fodboldens verden.

- Om det bliver som træner, ved jeg ikke. Jeg er ikke sikker på, at jeg har temperament til det, siger Troelsgaard, som dog ikke mener, at kvinder har mindre anlæg end mænd for at være trænere.

- Jeg har både haft mænd og kvinder som trænere. Selvfølgelig er der forskel. Sådan vil det altid være. Men jeg synes ikke, man er bedre, fordi man er mand, siger hun.

Sanne Troelsgaard bakkes op af Sofie Junge, som mener, at kvinder er mindst lige så taktisk interesserede som mænd.

- Jeg tror, der er brug for forbilleder. Og de kommer stille og roligt. Nu begynder man også at kunne leve af at være træner for kvindehold, og det vil skyde udviklingen i den rigtige retning, siger Sofie Junge, som ikke selv har planer om at blive træner.

Kenneth Heiner-Møller er enig, og hvis han skal pege på et forbillede, så bliver det landskamprekordholder Katrine S. Pedersen. Hun er en af de få med Pro-licens, og den bruger hun på at være cheftræner i AGF.

Der er desuden ansat flere kvinder i landsholdets stab, og også det er et godt tegn, for ifølge Kenneth Heiner-Møller er de ikke blevet ansat, fordi de er kvinder, men fordi de er de bedste kandidater.

Han vurderer dog, at det kommer til at tage år, før der virkelig kommer kvinder med på vognen.

- Det tager noget tid at komme igennem træneruddannelserne, for det skal jo være dygtige folk, vi uddanner.

- Der skal gå noget tid mellem de forskellige niveauer på uddannelsen, og man skal have tilstrækkelig erfaring for at komme videre til de forskellige niveauer, siger han.

Han fortæller, at hans indtryk er, at det for nogen kan virke uoverskueligt at kaste sig ud i trænergerningen, fordi det netop tager år at nå højeste niveau.

Men for at være helt sikker på, hvad der er årsagen til de få kvinder på træneruddannelserne, har han rakt ud til Københavns Universitet, hvor en studerende nu undersøger emnet i forbindelse med et speciale.

Kenneth Heiner-Møller håber at få nogle af de svar, han ikke selv har kunnet finde. Trods de endnu manglende svar har DBU kastet ti millioner kroner efter et flerårigt projekt, der blandt andet skal skabe flere kvindelige trænere.

Kenneth Heiner-Møller glæder sig desuden over, at en klub som FC Thy Thisted sender alle spillere på træneruddannelse. Han er i bund og grund optimistisk på kvindernes vegne.

- Og så er det vigtigt, at klubberne sørger for, at der er job til dem.

- Jeg plejer at sige, at det største jobmarked, der er undervejs, er det at være træner for piger og kvinder, for kvindefodbolden kommer til at eksplodere i opmærksomhed, og så har vi forhåbentlig en positiv spiral.

/ritzau/

Kvindelige trænere i den danske liga og til EM

Ved sommerens EM-slutrunde havde 6 ud af 16 nationer en kvinde i trænersædet:

* Sarina Wiegman, England.

* Irene Fuhrmann, Østrig.

* Martina Voss-Tecklenburg, Tyskland.

* Anna Signeul, Finland.

* Corinne Diacre, Frankrig.

* Milena Bertolini, Italien.

I Gjensidige Kvindeligaen har en ud af otte hold en kvinde i trænersædet:

* Katrine S. Pedersen, AGF.

Kilder: Uefa og klubbernes hjemmesider.

/ritzau/

Det kræver flere skridt at blive toptræner

Man skal igennem flere trin for at opnå den højeste Uefa-trænerlicens, og det tager flere år. Der skal eksempelvis gå tre år mellem afslutningen på næstøverste trin, før man begynder på øverste trin.

Personer, der har været professionelle fodboldspillere i den bedste liga i Danmark eller andre Uefa-lande i minimum syv år, kan springe det nederste trin over.

Her følger et overblik over Uefas licenser, som man kan opnå gennem DBU:

* Uefa C-Licens: Licensen opnås gennem tre forløb, som afsluttes af en eksamen.

* Uefa B-Licens: Licensen opnås gennem to forløb, som afsluttes af en eksamen.

* Uefa A-Licens: Man skal efter afsluttet B-licens have erfaring fra minimum to års aktiv trænergerning, før man kan blive optaget på A-licensen. Over 100 trænere har ansøgt i hvert af de seneste år. Der er plads til 24 trænere på forløbet.

* Uefa Pro-Licens: Man skal være træner for et hold i Superligaen, 1. division, 2. division, Gjensidige Kvindeligaen, drengenes U17- eller U19 Liga eller den bedste U18-række på pigesiden, hvis man skal være berettiget til optagelse på den højeste internationale uddannelse. Der skal gå minimum tre år, fra man har fået A-licens, til man kan begynde på Pro-licens.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu