Tour de Frances klatrekonger fælder bjergrekorder på stribe

Det vil være forkert at sige, at Egan Bernal er langt fra fordums styrke.

Tour de France-vinderen fra 2019 er godt nok mere end 57 minutter efter Tadej Pogacar og kæmper en sej kamp for at komme tilbage til den absolutte elite siden sit alvorlige træningsuheld for tre år siden. Men ser man på rå tal, er Bernal allerede på sit gamle niveau.

Forleden fortalte hans cykelcomputer ham, at hans præstation på Galibier-stigningen på 4. etape var bedre, end den var på samme bjerg, det år han vandt løbet.

Bernals problem er, at det, der var nok i 2019, slet ikke er det i dag.

Rekorderne falder på stribe på Tour de Frances velkendte bjergskråninger. I søndags var det Marco Pantanis rekord på Plateau de Beille fra 1998, der blev slået.

Ikke bare af etapevinderen Tadej Pogacar. Men også af Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel. Fire af de fem hurtigste tider nogensinde på stigningen tikkede ind den dag.

Galibier er den seneste af en håndfuld opkørsler, der har fået ny rekordholder i denne Tour. Typisk Pogacar eller Vingegaard. Men konkurrenterne kører også stærkt.

- Jeg kan ikke 100 procent forklare, hvorfor de kører så hurtigt. Det er jo ikke bare et eller to supertalenter. Det er en masse ryttere, der alle kører meget hurtigere, end vi gjorde før i tiden, siger Rolf Aldag, der er sportsdirektør på Bora og tidligere toprytter.

Men meget kan forklares. Alene rytternes udstyr i dag gør, at det ikke giver så meget mening at sammenligne med præstationer for 25 eller 30 år siden, lyder det i feltet.

- Aerodynamik betyder noget, og det samme gør vægten. Hvis du samlet vejer to kilo mindre, fordi cyklen, skoene, hjelmen og tøjet alt sammen er lettere, gør det selvfølgelig en stor forskel.

- Prøv at sætte to kilo ekstra på Jonas Vingegaard, og se hvordan han så vil klare sig, siger Rolf Aldag.

Når det handler om præstationer på stigningerne, peger den erfarne sportsdirektør også på et taktisk aspekt. Man kører anderledes i bjergene i dag end tidligere.

- Se på UAE Emirates. De kigger ikke på rivalerne. Det er bare fuld fart fra bunden af stigningen. De kører Pogacar frem i højeste tempo, og til sidst kører han så en slags enkeltstart til mål.

- Jeg har heller ikke set nogle taktiske angreb. Der er ikke noget med at angribe, sætte farten ned, kigge på de andre og så angribe igen.

- Når de beslutter sig for at køre, er det fuld gas, og så lever de med konsekvenserne, påpeger han.

Sociale medier er som regel ved at flyde over med mere eller mindre åbenlyse dopingantydninger, når der meldes om endnu en klatrerekord.

Men spørger man rytterne selv, forklarer de det rasende tempo i feltet med viden, teknologisk udvikling og en langt mere professionel tilgang.

- Jeg vil ikke tale dårligt om mit hold, indleder Tadej Pogacar.

- Men da jeg kom til UAE Emirates for seks år siden, var alt fuldstændig anderledes. Jeg troede, at vi var meget professionelle, men når jeg ser tilbage på det i dag, var vi nærmest amatører.

Han forklarer, at storhold som UAE Emirates, Visma, Lidl-Trek, Ineos og Quick-Step presser hinanden til at blive bedre.

At højdetræningslejre og træningsplaner i dag er sat i system, og at ernæringseksperter er blevet en selvfølge.

- For seks år siden handlede det mest om kulhydrater. Til morgenmad spiste vi hvid pasta, hvide ris og måske omelet. I dag spiser vi mere normalt. Vi vejer maden før og efter hver eneste etape. Der er styr på, hvornår vi skal spise.

- Da vores ernæringsekspert kom til holdet, havde jeg i starten meget svært ved at følge hans plan. Det tog mig flere år. Mentalt er det ikke let at følge den så nøje, siger Pogacar.

På cyklerne er det den forbedrede aerodynamik og især dækkene, der har gjort en forskel.

I Tour de France sidste år pegede den danske sportsdirektør Kim Andersen på, at udviklingen er gået så hurtigt, at rytterne nogle gange har svært ved at styre cyklerne.

Han anbefalede regelændringer, der skulle gøre cyklerne langsommere for at forbedre sikkerheden. Det er ikke sket. Tværtimod er de kun blevet hurtigere, og rekorderne bliver ved at falde.

- Jeg tror, vi kommer til at se noget lignede hvert eneste år. Alle fokuserer så meget på detaljerne, på hvert eneste gram mad. Hver eneste lille del af deres cykel, siger Pogacar.

Rolf Aldag er enig.

- Rytterne er bedre trænet og bedre ernæret, og sporten vil blive ved at udvikle sig.

Der er stadig lang vej til toppen for Egan Bernal, selv om han med hårdt arbejde har knoklet sig tilbage til det niveau, han havde, da han vandt i 2019. I dag rækker det til en 21.-plads.

/ritzau/