Wimbledon-finalist undskylder manglende glæde

Man skulle måske tro, at han ville tage en ekstra æresrunde på Centre Court, lave v-tegn på kryds og tværs og skrige sin jubel ud i en halv times tid.

I stedet forholdt Kevin Anderson sig helt fåmælt, da han fredag aften havde leveret sit rekordbidrag til grand slam-turneringen Wimbledon.

I en maratondyst spillede sydafrikaneren sig i finalen i turneringen for første gang i karrieren efter en sejr på 7-6, 6-7, 6-7, 6-4, 26-24 over amerikanske John Isner.

Opgøret tog 6 timer og 35 minutter, og det blev dermed den længste semifinalekamp nogensinde i Wimbledons historie.

Det blev samtidig den næstlængste kamp i Wimbledon, da den kun er overgået af vanvids-opgøret mellem John Isner og Nicolas Mahut i 2010 i første runde.

Dengang sejrede Isner 6-4, 3-6, 6-7, 7-6, 70-68 efter 11 timer og 5 minutters tennis over tre dage.

- Jeg undskylder for, at jeg ikke er mere begejstret lige nu. Til sidst følte jeg det ikke engang fantastisk derude (på banen, red.), men jeg er selvfølgelig på samme tid i finalen.

- Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige lige nu. Det var virkelig hårdt for os begge at spille på denne her måde i de her omgivelser. Det føles som en uafgjort kamp, men en af os skulle jo vinde.

- John (Isner, red.) er en fantastisk fyr, og jeg føler virkelig med ham. Jeg aner ikke, hvordan man tager det at spille i så lang tid og komme ud af det på den forkerte side, siger Kevin Anderson ifølge AFP.

Der var tale om to servekonger, der ramlede sammen i semifinalen.

Anderson leverede 49 servees i opgøret, mens John Isner blev noteret for 53 servees.

I finalen møder Kevin Anderson vinderen af opgøret mellem Novak Djokovic og Rafael Nadal.