120 delfiner er døde i hedebølge og brandvarmt vand i Amazonas

Floddelfinerne er blevet fundet døde i Tefé-floden, der er en biflod til Amazonas. Foto: Bruno Kelly/Reuters

120 floddelfiner er fundet døde i Tefé-floden i Brasilien. Forskere peger på, at høje vandtemperaturer og tørke er skyld i de truede floddelfiners død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var et foruroligende syn, der mødte folk ved en biflod til Amazonas-floden i Brasilien.

120 floddelfiner lå døde i en sø, der er en del af Tefé-floden, som ligger vest fra den brasilianske by Manaus.

Floden har været præget af ekstrem tørke og varme den seneste tid.

De første døde dyr blev fundet i torsdags, og biologer i hvide kitler var mandag til stede for at fortsætte arbejdet med at få de døde delfiner ud af vandet.

Forskere peger på, at delfinernes dødsårsag med høj sandsynlighed kommer af usædvanlige vandtemperaturer.

De kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at varmen er årsagen. De arbejder stadig på at udelukke andre grunde. For eksempel at vandet i flodens sø har haft en dødelig bakterie.

Ekstrem tørke er dog årsagen til, at flodens vandstand har været lav. Det har gjort, at vandtemperaturerne er nået op omkring 39 grader.

Det er over 10 grader mere end de normale temperaturer i floden på dette tidspunkt af året.

Floddelfinerne i Amazonas-floden er nogle af de eneste ferskvandsdelfiner i verden og er allerede truet af, at de er længe om at formere sig.

Derfor er arten ekstra truet, når der kommer nye farer omkring dem.

Selv om dødsårsagen ikke er slået fast, mener forskere, at Amazonas' floddelfiner ikke kan holde til de høje temperaturer.

Omkring 70 af de døde delfiner flød allerede torsdag i sidste uge i Tefé-floden, der løber ud til Amazonas-floden.

Der var vandtemperaturen også på sit hidtil højeste. Dagene efter blev vandet koldere, men søndag rundede vandtemperaturen igen 39 grader.

Omkring 80 procent af de døde floddelfiner er såkaldte lyserøde floddelfiner.

Biologer og andre havpattedyrseksperter er sendt til Tefé-søen for at redde de levende floddelfiner i søen. Foto: Bruno Kelly/Reuters

Ifølge Miriam Marmontel, forsker på Mamirauas Miljøinstitut i Tefé, betyder delfindøden, at måske 10 procent af alle lyserøde delfiner i verden er døde.

- 10 procent er et meget stort tab. Sandsynligheden for, at tallet bliver større, truer artens eksistens i Tefé-søen, siger hun.

Klimaaktivister siger, at årsagen til de usædvanlige vejromstændigheder kommer af menneskeskabte klimaforandringer.

Forskere tager dog forbehold, da faktorer som vejrfænomenet El Niño også kan have skabt tørken i området.

Brasiliens Institut for Biodiversitets Bevaring har hasteindkaldt dyrlæger og havpattedyrseksperter til floden for at redde de floddelfiner, der stadig er i live.

Floddelfinerne kan dog ikke rykkes til koldere vande, før at det er bekræftet, at dødsårsagen ikke er en dødelig bakterie.

Ud over de 120 floddelfiner er tusindvis af fisk også døde den seneste tid af iltmangel i vandet.

Tefé-søens vandtemperatur har været op mod 39 grader varmt. Det er omkring 10 grader højere, end de normalt er i oktober. Foto: Bruno Kelly/Reuters

/ritzau/Reuters

Hvad er El Niño

* Vejrfænomenet El Niño opstår af naturlige årsager med to til syv års intervaller, når overfladevand i dele af det tropiske Stillehav bliver unormalt varmt.

* Da fænomenet oftest når sit højdepunkt ved juletid, har fiskerne i Sydamerika i århundreder kaldt det for "El Niño" - "drengebarnet" - med henvisning til Jesu-barnet.

* Under en El Niño udløses en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Blandt andet kraftig nedbør i de sydamerikanske kystområder, tørke i Filippinerne, det nordlige Australien og Indonesien, samt koldere og mere regnfuldt vejr i den sydlige del af USA.

* På globalt plan kan El Niño mærkes som en forhøjet global gennemsnitstemperatur.

* Under den seneste El Niño i 2016 blev der sat global varmerekord.

* Typisk ligger temperaturændringer mellem 0,5 og 2,0 grader over eller under normalen. Det virker måske ikke af meget, men det er nok til at påvirke de globale vejrmønstre, og effekten kan mærkes verden over i form af varmere eller koldere vejr og naturkatastrofer.

Kilder: The Guardian, AFP og DMI.

/ritzau/

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu