50 år efter invasion - Erdogan udelukker genforening af Cypern

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, udelukker en genforening på Cypern, 50 år efter at tyrkiske styrker invaderede den nordlige del af øen. Foto: Birol Bebek/Ritzau Scanpix

En genforening af Cypern er den eneste farbare vej, mener præsidenten for den græsk-cypriotiske del af Cypern.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, udelukker en genforening af Cypern - 50 år efter at tyrkiske styrker invaderede den nordlige del af øen.

- Vi tror ikke på, at en føderal løsning er mulig på Cypern. Det tjener ikke noget formål at fortsætte de forhandlinger, som vi indledte i Schweiz for et år siden, siger Erdogan lørdag ifølge Reuters.

Præsidenten i den græsk-cypriotiske del af øen, Nikos Christodoulides, mener derimod, at forhandlinger om en genforening er den eneste farbare vej.

- Der er ikke noget alternativ til en genforening, siger Christodoulides, som lørdag deltog i en mindehøjtidelighed for soldater som faldt under den tyrkiske invasion.

- Uanset hvad Erdogan og hans repræsentanter i det besatte område siger eller gør, så er det Tyrkiet som 50 år efter invasionen har ansvaret for menneskerettighedsbruddene mod hele den cypriotiske befolkning og for bruddene på folkeretten, siger han.

Men efter mange mislykkede forhandlingsrunder er der blandt cyprioterne ikke tro på nogen snarlig genforening.

- Der var ingen, som forudså, hvordan det ville udvikle sig. Men nu - efter 50 år - er der stadig ikke udsigt til nogen løsning, siger Demetris Toumazis, der selv blev taget som krigsfange af Tyrkiet i 1974.

Han fik lov til at vende hjem efter tre måneders fangenskab.

George Fialas, som også er græsk-cypriotisk krigsveteran, er enig.

- En genforening er en tabt sag. Jeg tror aldrig det kommer til at ske, siger han.

Den tyrkiske republik på det nordlige Cypern udgør 36 procent af øen. Her har Ersin Tatar været præsident siden 2020.

Omkring fire procent af Cypern er omfattet af en FN-oprettet bufferzone mellom de to parter. Den patruljeres af FN-fredsstyrken Unficyp, som blev sendt til Cypern i 1964. Den tæller i dag omkring 1000 personer.

/ritzau/AFP