60 år efter ikonisk tale tvivler mange i USA på Luther Kings drøm

- Jeg har en drøm om, at mine fire små børn en dag vil bo i en nation, hvor de ikke vil blive bedømt ud fra deres hudfarve, men efter deres karakter.

Sådan lyder et par af linjerne i Martin Luther Kings ikoniske tale fra 1963.

Mandag er det 60 år siden, at King stillede sig på talerstolen foran en kvart million mennesker i Washington D.C. og holdt "I have a dream"-talen, der blev en af de mest indflydelsesrige taler i nyere historie.

Men i USA tvivler et flertal på, at hans drøm er opfyldt i dag.

Det viste en meningsmåling fra NBC News tidligere på året. 52 procent af de adspurgte mener ikke, at amerikanerne bedømmer karakter før hudfarve.

Det er første gang siden 2008 - det år, Barack Obama skrev historie ved at blive valgt som USA's første sorte præsident - at under halvdelen (47 procent) af amerikanerne anser dén del af Kings drøm for at være opfyldt.

Et stort flertal på 83 procent af USA's sorte mener heller ikke, at opgøret med raceulighed er gået vidt nok, viser en undersøgelse fra tænketanken Pew Research.

Hver tredje af de adspurgte sorte amerikanere siger, at der knap er sket fremskridt i de seneste 60 år.

- Tingene er langtfra gode i dag. Men man kan heller ikke hævde, at der ikke er sket noget, mener Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen "Det Sorte USA".

Kings oprindelige drøm var at få knækket det såkaldte Jim Crow-system, der betød, at sorte skulle sidde adskilt fra hvide i busser, på restauranter og andre offentlige steder.

Sorte måtte ikke stemme, medmindre de bestod en læseprøve og overvandt andre former for forhindringer, systemet lagde dem i vejen.

De kampe vandt King og den øvrige borgerrettighedsbevægelse lidt efter lidt.

Det var imidlertid ikke kun kampen for lige adgang til USA's busser og diners, der optog King, men også den økonomiske ulighed mellem sorte og hvide.

- Hvad nytter det at have ret til at sidde ved en frokostdisk, hvis man ikke har råd til at købe en hamburger?, lyder et citat, der tilskrives Martin Luther King.

I 1966 flyttede han ind i en slumejendom i Chicago, hvor han lagde pres på bystyret for at integrere sorte bedre i boliger.

- Dér begyndte den drøm, der handler om socioøkonomisk lighed. Den blev aldrig opfyldt, siger Jørn Brøndal.

I dag er der stadig stor forskel på sorte og hvide amerikaneres indkomst. Men historisk er der sket en del.

- Den sorte middelklasse er vokset betydeligt, selv om der stadig er stor ulighed i indkomst, siger Brøndal.

På andre områder er uligheden endnu større.

- Hvis du er sort, er der den dag i dag større risiko for, at du ikke kan finde arbejde, at du ryger i fængsel, eller at du er fattig.

Politidrabet på den sorte amerikaner George Floyd i Minneapolis i maj 2020 var med til at understrege, at ulighed og forskelsbehandling stadig finder sted i USA.

- Hvis man troede, at Kings drømme var opfyldt, kan vi spole frem til drabet på George Floyd i 2020, der udløste de største raceprotester i USA's historie, siger Jørn Brøndal.

Efter drabet på Floyd bredte demonstrationerne sig til 2400 byer i USA. Da Martin Luther King blev dræbt i 1968, var der protester i 200 byer.

I USA er King i dag personificeringen af kampen for sortes rettigheder. En sag, han levede og åndede for - og i sidste ende døde for i en alder af 39 år.

- Han var en vigtig person i borgerrettighedsbevægelsen. Men man skal passe på med at gøre ham til en helgen, han var også et menneske med fejl, siger Jørn Brøndal og peger på nyere kritik af blandt andet Kings syn på kvinder.

/ritzau/