Abortdebat er en vigtig og potentielt afgørende brik ved præsidentvalg

Med to uger tilbage inden det amerikanske valg stiger spændingen om, hvem der bliver USA's næste præsident.

Og det lader til, at særligt spørgsmålet om retten til abort vil få stor betydning, når de amerikanske vælgere skal i stemmeboksen.

Det er et emne, som særligt optager kvindelige vælgere, hvis opbakning kan blive afgørende for udfaldet af valget.

Demokraternes kandidat, Kamala Harris, har fra dag ét gjort retten til abort til en mærkesag i sin kampagne. Og det er et af de emner, hvor hun står stærkest.

Sidste måned holdt hun en tale, der var viet udelukkende til emnet abort i byen Atlanta i svingstaten Georgia.

Foran et skilt med ordene "1 ud af 3 kvinder lever under Trumps abortforbud" pegede den 60-årige kvindelige præsidentkandidat med en finger ud i mængden, mens hun fortalte historier om unge kvinder, der døde på grund af nogle delstaters forbud mod abort.

- De her ekstremister vil fortælle kvinder, at de ikke har ret til friheden til at afbryde en uønsket graviditet, sagde Harris.

- Samtidig vil de her ekstremister fortælle kvinder og deres forældre, at de ikke har friheden til at starte en familie.

Stikpillen refererede til, at Republikanerne har blokeret lovgivning, der ville garantere kvinders rettigheder til fertilitetsbehandlingen IVF, der er assisteret befrugtning.

Hvor Harris' opbakning til retten til abort er klar og konstant, er den republikanske kandidat Donald Trumps udtalelser om emnet mere vage.

Det traditionelle republikanske standpunkt er kritisk over for retten til abort. Men i et forsøg på at vinde frem blandt kvindelige vælgere er Trumps retorik blevet mere flyvsk.

I sidste uge sagde han i et interview med mediet Fox News, at nogle abortlove er "for hårde", og at de skulle "laves om".

Tidligere har han ellers pralet med, at det var ham, der nominerede tre af de højesteretsdommere, der omstødte Roe mod Wade-dommen i 2022.

Afgørelsen i Roe mod Wade var revolutionerende, da den faldt i 1973. Den gjorde forbud mod abort inden for de første tre måneder af en graviditet forfatningsstridigt.

Yderligere forvirring er opstået i Trump-lejren, efter at hans kone, Melania Trump, udgav en bog for to uger siden. I biografien beskriver hun sin opbakning til abortrettigheder.

Det er særligt de kvindelige vælgere, som Trump forsøger at vinde, når han ikke længere taler lige så kontant imod retten til abort.

En meningsmåling fra New York Times fra starten af oktober i år indikerer, at 56 procent af de kvindelige vælgere vil stemme på Harris og 40 procent på Trump.

I ti amerikanske delstater skal vælgerne den 5. november ikke kun sætte kryds ud for deres ønskede præsidentkandidat.

De skal også tage stilling til, hvordan deres stat skal håndtere abortlovgivningen.

Det gælder blandt andet svingstater såsom Arizona og Nevada, der er spået til at spille en vigtig rolle i årets opgør om præsidentposten.

Derudover er det nogle af de stater, hvor højprofilerede senatorer dyster om flest stemmer. De kan afgøre, hvilket parti der kontroller Senatet, som er et af USA's to lovgivende kamre.

I de fleste af staterne handler spørgsmålet om abort mere konkret om, hvorvidt abort efter 24. graviditetsuge skal være lovligt.

Medlemmer af den abortkritiske bevægelse er tilfredse med, at der skal være en afstemning.

Det kan nemlig fastlåse beslutningen, så den ikke længere er afhængig af skiftende domstole i delstaterne.

Ligeledes kan Det Demokratiske Parti se fordele ved at have vælgerne til at tage stilling til abortspørgsmålet på stemmesedlen.

Partiet håber, at det vil mobilisere de vælgere, der ønsker en mere liberal abortpolitik.

/ritzau/